Telefon:
+4540501706

Postadresse:
Bønderskovvej 8, Als,
DK-9560 Hadsund

Jydsk Jagtrideklub er en rideklub drevet 100% af frivillige kræfter.

Vores webside bruger cookies for at forbedre din oplevelse som besøgende. Et besøg på websiden betyder, at du accepterer brugen af disse i overensstemmelse med gældende regler og politikker for privatliv.

[mkdf_icon icon_pack=”font_elegant” fe_icon=”icon_phone” size=”mkdf-icon-tiny” custom_size=”16″ type=”normal” icon_animation=”” title_padding=”12″ hover_icon_color=”#f1b847

[mkdf_icon icon_pack=”font_elegant” fe_icon=”icon_clock_alt” size=”mkdf-icon-tiny” custom_size=”16″ type=”normal” icon_animation=”” title_padding=”12″ hover_icon_color=”#f1b847″

Jagt nr. 1 ved Wiffertsholm
01.05.2021

”Torben Lindegaards mindejagt”

Jagtlægger: Kim Schewing
Master: Bjarne Mørup
Ræve: Kim Schewing og Tessa Pultz
Bagmaster: Jens Laursen

Endelig kom dagen hvor årets jagtsæson kunne begynde. Tror faktisk, at man godt kan tillade sig at sammenligne denne dag med, når køerne lukkes på græs efter en lang vinter på stald. Det var i hvert fald en flok forventningsfulde ryttere og oplagte heste, der denne dag var mødt op til jagt på Wiffertsholm, selvom vejret ikke viste sig fra sin allerbedste side.

Traditionen tro, når jagten er på Wiffertsholm, var der paraderidning op igennem den smukke gamle allé mod hovedhuset, hvor familien Lindegaard var klar til at byde velkommen og ønske os alle en god jagt. Det var som altid en fornøjelse at ride jagt hos familien, der er glade for vores besøg. Vi takker dem for at give os denne unikke mulighed for at ride i disse fantastiske omgivelser.

Stemningen var fra starten høj. Det var en flok veloplagte ryttere, der begav sig ud på dagens jagtrute. 18 deltagere var med på jagten, der var ca. 17 km lang. Undervejs var der 43 forhindringer, som var en god blanding af faste og opstillede forhindringer. Den første del af jagten forgik i skoven, her var der, trods det lidt triste vejr, stadig en begyndende stemning af forår, ikke mindst pga. de glade og meget snakkende ryttere, der pga. Covid-19 og hesteherpes, ikke har været sammen i meget lang tid. I skoven var der 3 serier med mange forskellige forhindringer og nogle gode strækninger med plads til frisk galop.

Som noget nyt i år var vi en tur i juletræsplantagen, hvor der var opstillet nogle forhindringer. De kunne på forhånd godt kunne se lidt skræmmende ud pga. det lidt bakkede terræn, men det var ikke så slemt og alle kom over i god stil foran det ventende publikum. Bagefter denne serie red vi over til en tiltrængt pause, hvor der blev serveret øl og vand.

Efter pausen var det tid til en tur på heden, her bugtede ruten sig gennem træer og buske. På heden var der 3 serier af faste forhindringer, der stillede ekstra krav til rytteren, idet der her var flere spring, som var høje, smalle og nogle med lidt dyb landing. Et fantastisk område, fordi både heste og ryttere skulle være ekstra opmærksomme, da terrænet også var kuperet.

Når der rides jagt i Jydsk Jagtrideklub, er der altid både fart og spænding. Denne jagt var ingen undtagelse, den havde det hele. Tempoet var højt, ruten varieret og der var flere nye og udfordrende forhindringer på max højde. Publikum havde som altid taget opstilling undervejs på ruten for at nyde synet af de røde jakker, der susede forbi over de mange forhindringer. Om det skyldes tempoet eller de smalle forhindringer, at min hest snublede på anden sidste forhindring, skal jeg lade stå i det uvisse, men at jeg, lige foran det filmende publikum, skulle lave så voldsomt et styrt fra hesten på sidste spring, var altså ikke en planlagt del af underholdningen. Heldigvis skete der ikke noget alvorligt med hesten eller jeg, og jeg satser på, at vi igen er klar til næste jagt på Søholt.

Jagten afsluttede med den obligatoriske fællesspisning, hvorefter bestyrelsen havde valgt at uddele årets ærespræmier fra 2020, der oprindelig skulle have være delt ud på den årlige generalforsamling i februar, men som pga. Covid-19 er blevet udsat til efteråret.

Årets jagtrytter blev Svend, og om ham sagde Kim følgende: ”Han er altid godt ridende og aldrig ked af at køre langt efter en jagt”.

Årets flidspris gik til Ole Mikkelsen, og om ham sagde Kim: ”Han er altid hjælpsom og går gerne forrest”.

Årets jagt 2020 blev jagten i Sulsted, som var bygget Ulrik Kjærsgaard.

Der blev også tid til at hygge med de medbragte kager, inden Tessa og Bjarne blæste på gensyn, og alle gik hver til sit.

Tak til Kim og hjælpere for en rigtig god jagt og på gensyn.

Pernille Skov