Telefon:
+4540501706

Postadresse:
Bønderskovvej 8, Als,
DK-9560 Hadsund

Jydsk Jagtrideklub er en rideklub drevet 100% af frivillige kræfter.

Vores webside bruger cookies for at forbedre din oplevelse som besøgende. Et besøg på websiden betyder, at du accepterer brugen af disse i overensstemmelse med gældende regler og politikker for privatliv.

[mkdf_icon icon_pack=”font_elegant” fe_icon=”icon_phone” size=”mkdf-icon-tiny” custom_size=”16″ type=”normal” icon_animation=”” title_padding=”12″ hover_icon_color=”#f1b847

[mkdf_icon icon_pack=”font_elegant” fe_icon=”icon_clock_alt” size=”mkdf-icon-tiny” custom_size=”16″ type=”normal” icon_animation=”” title_padding=”12″ hover_icon_color=”#f1b847″

Tingbjerggård 05.10.2024

Jagtlægger: Svend Kamuk

Ræve: Svend Kamuk og Kim Mark

Master: Kim Schewing-Christensen

Assisterende master: Denise Bruus

Bagmaster: Bjarne Mørup

 

Kl. er 10.15 og over den grønne bakketop, kan vi ane to hjemkomne soldater på deres heste med fanen placeret i støvlen. Men soldater var det ikke, derimod Jens Laursen og Frederik der kom til syne med Dannebrog i støvlen. Årsagen til dette var selvfølgelig et festlig indslag i anledning af jagtlæggeren på denne jagt, Svend Kamuk, som fylder 70 år den 6.oktober.

Vi kom alle hurtigt i sadlen og fik linet op til parole, her bød Svend os alle velkommen. Der var mange gule kraver, men i dag var der også gule slips. Det var nemlig en jagt for både de fynske jagtryttere og os fra JJR. Vi var ca. 30 ekvipager, der i den grad var klar. Svend kunne med stolthed i stemmen fortælle, at det skønne skønne efterårsvejr var bestilt til dagen i dag. Og publikum svigtede bestemt heller ikke. Der var rigtig mange, som fulgte os på turen rundt.

Og så gik starten. Vi havde fået fortalt, at der ventede 39 forhindringer foran os. Det var rigtig flotte og stabile forhindringer, der var bygget. Der var kæmpe kævler og dybe landinger. Der var en tur ned af en skrænt, og den fik vi senere op ad i fuld galop og der var banketter, både ned og op. Vi skulle springe en brændestabel og et spring bestående af, ja som storvognskørelærer, vil jeg sige fordæk fra en lastbil. Vi var gennem 4 vandhuller, 3 i skridt, 1 hvor nogle fik lidt mere fart på. Vi havde alle slags underlag, græs, tør jord, våd jord, god skov bund, sand, ja der manglede ikke noget. Vi lavede også en bred front. Efter instruktion og den gentagne sætning, ”man må ikke ride foran Master” lavede vi faktisk en fin bred front, men den berømte sætning, blev ikke helt overholdt. Om det var gule kraver eller gule slips, er jeg ikke sikker på, men måske der er nogen, der har en bette én med til næste jagt.

Kl. 12.30 var vi tilbage efter en helt fantastik tur med god fart gennem hele turen. Jeg vil mene, at alle har haft en rigtig god tur, der blev i hvert fald snakket med mange forskellige dialekter og man kunne høre latter ned gennem hele feltet. Og til min viden, havde vi ingen ufrivillige afsidninger på turen.

Hestene skulle vartes og kl. 13.00 var vi inviteret til frokost. Svends kone Vinnie, havde lavet en rigtig god mørbradgryde til os alle, og da alle maver var godt fyldt op, havde hun sørme også bagt den skønneste kage. Sikke en frokost, mange tak for mad!

Vi fik takket for en helt i gennem vellykket dag og ønsket Svend tillykke med de 70 år.

Selvom vækkeuret ringede tidligt, har det været en rigtig god dag. Hvad kan blive bedre end en efterårsdag i det flotteste vejr, på hesteryg og suse gennem en velforberedt jagt, efterfulgt af en dejlig frokost? Jeg kan ikke rigtigt komme på noget.

Jeg er sikker på, at jeg på Tommys (hesten) vegne skal takke for dejligt selskab.

Mette Brigler