Jagtlægger: Jens Laursen

Ræve: Jens Laursen og Calle Persson

Master: Gitte E.

Bagmaster: Bjarne Mørup

21 forventningsfulde ryttere var mødt op denne formiddag ved smukke Sophiendal Gods. Forrest red Calle og Laursen ræve, Gitte E. bar den høje hat med stil og førte feltet an som Master. Bagerst red Bjarne som bagmaster og holdte på tryggeste vis styr på tropperne i pølseenden.

Vi havde æren af både Jimmy og David bag kameraet, 1 enkelt gæsterytter fra Sportsrideklubben, og publikum blev på fineste vis ført rundt på ruten i en vogn efter en traktor og kunne følge feltet herfra.

Særligt for denne jagt var, at den var blevet bygget af både Sportsrideklubben og Jydsk Jagtrideklub, eftersom Sportsrideklubben havde haft jagtkampagne på Sophiendal i ugen op til. Gerard og de to ræve var godt opvarmet til netop denne jagt, da de havde redet alle 3 jagter med Sportsrideklubben i ugens løb, hvor andre JJR ryttere havde deltaget i en enkelt eller to af SPR jagterne.

Vi startede ud i meget tåget vejr, så tåget at det var svært at se springene på toppen af bakken – måske det også var derfor, at rævene red for langt en enkelt gang.

Der var 3 serier før og efter pausen, alle bygget ude på stubmarker med super bundforhold. Der var stor variation i opbygningen af springene, som ligeledes var pyntet på forskellige måder med f.eks. gran, halmballer, majs mm.
Der var et enkelt spring med lidt dyb landing, som forårsagede lidt udfordringer for nogle af hestene, og her hoppede Annette af på fornemmeste manér for lige at dobbelttjekke, om bundforholdene nu også var lige så gode her. Det konstaterede hun hurtigt, og var derfor også hurtigt i sadlen igen, da Chivas vel og mærke var blevet fanget igen – tror han lige skulle vise, hvor ædel han kunne se ud, når han løb der med hovedet højt og ørerne fremme i fri dressur 🙂

På et tidspunkt udbrød Calle et højt skrig og blev derefter helt stille – tro det eller ej… Han lignede en, som havde opfundet en helt ny meget foroverbøjet ridestil.
Marlon havde åbenbart lavet et hop til siden, som placerede Calle oven på forsvislen på sadlen, så han fik klemt de ædlere dele…

Pausen blev holdt på et højt punkt. På dette tidspunkt var tågen helt lettet, og vi havde den smukkeste udsigt ud over markerne.

Efter en god jagt var der både mulighed for at skylle sin hest udenfor, samt der var mulighed for at stille den ind i teltstaldene med hø. Der var endda så rigeligt med hø, at vi blev bedt om at tage noget med hjem, hvis muligt, så Gerards trailer var så fyldt med hø, at der dårligt var plads til Winston.

Jens havde sørget for, at der var lækker mad til de tobenede fra Hårby Slagteren af, en lækker gryderet med ris til.

Gitte Master holdte en meget smuk tale bl.a. om, hvor taknemmelig hun er for det fællesskab, som vi har i JJR, hvordan hun har haft lov til at låne heste af en masse forskellige ryttere i perioder, hvor hun ikke selv har haft en hest at ride, hvordan hun er blevet hjulpet igennem frygt efter et styrt, og ikke mindst udbragte hun en skål, for at minde os alle sammen om, at det er god skik, hvis man f.eks. kommer for sent, overhaler Master, ens hest sparker en anden, man falder af eller lign., så hermed en opfordring 😉

Jens holdte tale og Kim holdte tale, hvor Lea (uvidende) blev udråbt som nyt medlem af klubben og fik overrakt sit brystemblem.

Selv var jeg pavestolt, da jeg egentlig som udgangspunkt kom med den intention at ride udenom alle springene med min nye hest for at træne ham i at være en del af et felt, men det føltes som om, han tog røven på mig, og vi kunne melde fuldført ved navneopråb til slut.
Også Preben var ridende på sin nye hest for første gang og kunne melde fuldført.

En gruppe flittige mennesker pillede jagten ned umiddelbart efter opbrud.

Endnu en skøn dag i et skønt selskab – tak for Jer 🙂

De bedste hilsner Liv (og min nye jagthest Mr. Tobe)