Telefon:
+4540501706

Postadresse:
Bønderskovvej 8, Als,
DK-9560 Hadsund

Jydsk Jagtrideklub er en rideklub drevet 100% af frivillige kræfter.

Vores webside bruger cookies for at forbedre din oplevelse som besøgende. Et besøg på websiden betyder, at du accepterer brugen af disse i overensstemmelse med gældende regler og politikker for privatliv.

[mkdf_icon icon_pack=”font_elegant” fe_icon=”icon_phone” size=”mkdf-icon-tiny” custom_size=”16″ type=”normal” icon_animation=”” title_padding=”12″ hover_icon_color=”#f1b847

[mkdf_icon icon_pack=”font_elegant” fe_icon=”icon_clock_alt” size=”mkdf-icon-tiny” custom_size=”16″ type=”normal” icon_animation=”” title_padding=”12″ hover_icon_color=”#f1b847″

Jagt nr. 2 ved Søholt Gods 22.05.2021

Jagt på Søholt 22. maj 2021
Jagtlægger: Finn E. Poulsen
Master: Kim Schewing-Christensen

Ræve: Tessa Pultz og Michael Laursen

Bagmaster: Bjarne Mørup

Referent: Pernille Damsgaard
 
Lørdag 22. maj 2021 blev dagen, hvor man fik muligheden for at se noget af Nationalpark Mols Bjerge fra hesteryg, da Finn E. Poulsen inviterede til jagt ved Søholt Gods. Jagten var delt op i to; Et begynderfelt med 13 deltagere og et hovedfelt med 22 deltagere. 35 ryttere i alt så det var et flot skue, der mødte både gæster som ryttere, da feltet mødtes ved bredden af Stubbe Sø.

Det er et utroligt naturskønt område, men mon alle ryttere havde tid til at nyde det? Hvis det ikke gik over stok og sten, så skulle de 22 ryttere i hovedfeltet – og nok også de 13 i begynderfeltet – snakke om alt mellem himmel og jord… Stemningen var helt i top. Det samme var vejret, hverken for varmt eller koldt. Og det var tørvejr!

 

Da hovedfeltet havde forladt Søholt Gods begyndte det straks at gå op og ned. Der var mange skarpe sving, og der var en masse fine spring. Hovedfeltet skulle over 40 spring af knap en meters højde. Begynderfeltet skulle over 24 spring, som var lidt lavere. Undervejs var der et par ’pitstop’, men alle kom vist over de 40 spring i god behold. Undervejs måtte jagtlægger også ringes op, da der var en lille usikkerhed om, hvor hovedfeltet skulle hen. Pyt, der kom styr på detaljerne, og vi fandt vej i den smukke nationalpark.

Ruten gik ad små som større stier, op og ned, så til venstre og så til højre. Man skulle holde tungen lige i munden og så ellers bare følge trop.

 

Hovedjagten var på 17-18 kilometer, begynderjagten lidt kortere. Der var fire repriser før pausen og fire efter pausen, og jagten blev nydt i selskab med publikum.

 

”Det kan godt være, at vi skal lave begynderfelt lidt oftere. Det virker godt, og det er godt at få nogle flere nye med”, sagde Kim Schewing-Christensen, da hesten atter stod i traileren, og pulsen var nede i normalt leje igen.

Heidi Holm fra Aalborg var med i begynderfeltet.

 

”Det er anden gang, jeg er med på en begynderjagt. Den første var ved Ulrik Kjærsgaard i Nordjylland, og da fik jeg virkelig blod på tanden. Jeg synes, det er skønt at være med, og så er Nationalpark Mols Bjerge et flot område at ride i, nu hvor skoven er sprunget helt ud, sagde Heidi Holm.

 

Dagen sluttede med store smil, madpakker, taler, gaveoverrækkelse til Carina Rose Sørensen og selvfølgelig et par velklingende trut fra vores egne jagthornsblæsere, Tessa Pultz og Bjarne Mørup.

 

Der blev også rettet en tak fra formanden til lodsejerne, rævene, bagmaster og jagtlægger, inden der blev råbt Jydsk hurra.
 
Næste jagt er hos Bjarne Mørup, Farstrup, 5. juni.
 
Pernille Damsgaard

Referat fra begynderfeltet

For vores vedkommende startede dagen meget tidligt om morgenen i Thy, vejret viste sig ikke fra sin bedste side.

Forventningerne og spændingen var stor, og turen lang, men som kilometerne blev lagt bag os gjorde vejret også.

Ved Søholt ventede nye spændte ansigter, alle glade pæne i tøjet og velplejede heste.

Vi samledes til parole sammen med det almindelige jagtfelt, der blev skænket og drukket portvin, blæst jagthorn, sagt de nødvendige ting om turen og nærmere detaljer.

Mens det ”store” felt red afsted, havde vi i begynder-feltet fornøjelsen af at ride rundt på landets smukkest beliggende dressurbane, udsigt til sø og omkranset af skov og flotte bygninger.

Som ræve havde vi Finn og Ole, på deres ældre garvede heste.

Selv red jeg med min datter (Frederikke 11 år) forrest i feltet, så jeg kunne ikke se hvad der skete nede bagved. Men til gengæld kunne jeg høre, at der blev fortalt mange ting, og der blev grinet en del.

Der var ingen afsidninger eller uheld på turen alle kom hele hjem, med godt humør.

Der var 6 repriser med ca. 24 spring, og det foregik i et meget roligt tempo, igennem en et smukt område, hvor vi fik set det ”store” felt komme ridende forbi os, ad flere omgange. Det var snart den største udfordring, for vores heste ville gerne med de andre, for det så sjovt ud.

Enkelte nævnte, at det kunne sagtens have været lidt mere udfordrende, men det kan der jo laves om på til næste gang.

Et vellykket arrangement og initiativ, som jeg håber vil gentage sig.

Suzanna Child