Jagtlægger: Michael Laursen

Ræve: Michael Laursen og Annette Munk

Master: Jens Laursen

Bagmaster: Gitte E.

Master for følgefeltet: Finn Poulsen

21. maj var en smuk og solskinsrig dag i år.

De smukke, smukke omgivelser omkring Rugård Gods dannede rammerne for dagens jagt. Personlig synes jeg, at det er et af de smukkeste steder, vi holder jagt, og jeg ynder også gerne at aflægge stedet et besøg i forbindelse med hundeluftning i ny og næ. Bøgesøjlehallerne, Kattegat, søerne og de gamle velholdte bygninger – mere stemningsfyldt bliver det bare ikke.

22 equipager i hovedfeltet, fire styks i følgefeltet og en flok altid heppende tilskuere ledt an af søster Mette.

Første serie snoede sig ad en skøn grøn skovvej med en række stativforhindringer, hvor publikum stod og ventede på at mærke suset.

Herefter gik det ned ad bakke – i bogstavelig forstand. Ned mod stranden, hvor man ikke kunne være i tvivl om, at Rugård Gods er STENrige – sandstrand skulle man kigge langt efter.

De stærkeste søheste vovede sig dog til trods for flod og bølgeskvulp ud i havet.

Anden serie ledte feltet tilbage op mod skoven.

Herfra var det nedad igen, og endnu en strandtur var i vente.

Tredje serie begyndte med tempospring af tre små kævler. Ary fik aaalt for meget fart, og det resulterede da også i en tabt forsko – øv!

Fjerde og sidste serie inden pausen foregik på strandengen ved campingpladsen og var noget lang. Først et langt stykke på fladt terræn og til sidst op og ned ad bakke et par gange.

Så en tiltrængt sodavand – argh…

Afsted igen.

Femte serie bestod af tre spring på strandengen.

Sjette serie mindede lidt om første serie; en snoet grøn skovvej. Denne serie blev faktisk lidt af en milepæl for mig og min nye jagthest, Ary. For første gang sprang vi for alvor to og to med vores trofaste makkerpar. Indtil nu har jeg haft bedst styr på min spradebasse, hvis jeg har redet alene på forhindringerne.

Glæden varede dog kort, da min makker tumlede omkuld med sin hest hen over en forhindring. Vi valgte at udgå, og satte kursen mod godset. Under kyndig vejledning af jagtlægger blev vi ledt af en smuk rute langs den ene af søerne, så turen tilbage var slet ikke så tosset.

Tilbage på gårdspladsen ventede det halve tilskuerfelt, som var blevet forladt af den forreste del af kortegen undervejs.

Af gode grunde ved jeg ikke, hvad syvende og sidste serie bestod af, men alle mine jagtkammerater vendte tilbage med smil på læben. Ud fra det at dømme har afslutningen på jagten også været helt i orden.

Dagens Master faciliterede navneopråbet, hvor de fleste kunne melde fuldført.

Så skulle jagten blæses forbi, og også her har søde Ary meget at lære som hornhest, vende, dreje, gå, vende, dreje, gå… Ikke nemme omstændigheder at spille pænt og rent under…

Da hestene var vartet, var der vikingegryde og softice i fangekælderen.

Michael takkede Lisbet for lån af Rugård og sine hjælpere i forbindelse med klargøring af jagten. Til sidst opmuntrede han til fællessang, og trods huskeopringning havde undertegnede glemt alt om at medbringe sangbøgerne, beklager! Heldigvis var Calle ikke bleg for at synge for på ’Kling kling klang’, som vi sådan nogenlunde kunne teksten til.

Alt i alt en rigtig hyggelig dag, som for mit vedkommende sluttede på trailerpladsen med lidt ’sparken dæk’ og summen over dagens tur i selskab med gode jagtkammerater.

På gensyn på Klosterheden.

Tessa Pultz