Jagt nr. 8 ved Randbøl
30.09.2018
Bygget og tilrettelagt af Fyns Jagtrideklub
Ræve: Kim Mark og Svend Kamuk
Master: Maibritt Rasmussen og Jens Uth
Vemodigt var, at dette var årets 3. sidste jagt i 2018.
FEDT var, at ride med i et muntert felt på 36 ryttere.
Fyns Jagtrideklub havde fået bygget en super jagt, som førte os gennem mange af plantagens meget smukke steder.
Selv hen over den afbrændte hede, stod små lyng med nyt liv og blomstrede så fint.
Vejret var rigtig dejligt, en smule lunt og solen tittede frem.
Desværre var nogle hundeprøver tilrettelagt i plantagen på samme dag. Og disse hundefolk havde fjernet nogle af vores forhindringer. Enormt ærgerligt for de som gik hele lørdagen (ud over at sidde fast i en time med bilen, i det dybe sand) og byggede os en jagt. Med ønsket om at bygge os det bedste.
Samtidig var disse hundeprøver igangsat, så vi som ryttere måtte vente på at kunne ride ind i plantagen. Dette resulterede i meget lang tids venten, til hesteryg.
MEN når dette så er sagt, håndterede Fyns situationen rigtig flot og var os ryttere velinformerende.
Jagten var som skrevet super. Der var bygget stor, større og størst forhindringer. Sagt nogle dybe landinger. En enkelt faldt af og valgte at ride hjem.
Vores ræve havde valgt et frisk tempo, for at undgå propper i feltet.
Dette lykkedes, og alle halsede for at nå med (smiler, for synes selv det var kanon).
Den ene ræv måtte så tilkende at han havde en meget glad hest, som selv ønskede at tage styringen.
Til afslutning var der grillet pølser samt brød. Her er ros til grillmester, for de pølser var virkelig grillet godt.
Mogens Jessen var med os som tilskuer. Og bød under maden os på en enkelt.
Samme gjorde Mogens Brandt, da han jagten for inden havde vundet Fyns rævehale.
TUSINDE TAK for endnu en dejlig dag i jagtrytternes tegn.
Vi ses
Gitte Eberhard