Afholdelse af jagt
Det er en spændende opgave at være jagtlægger.
Her følger nogle gode råd, som man bør huske på, når man planlægger og afholder en jagt.
Før jagten
Planlæg ruten | Indhent diverse godkendelser fra lodsejere. |
Indbydelse | Send adresse på startstedet samt andre relevante oplysninger til Webmaster, så disse kan komme med i programmet. |
Bygning af jagt | Afhent bomme og trekanter – kontakt materielforvalteren.
Find hjælpere til opsætning og nedtagning. Find ansvarlig for bilkortegen, og lær vedkommende ruten. |
Officials | Udpeg ræve, Master og bagmaster. Disse skal godkendes af B-repræsentanten. |
Gennemridning | Gennemrid jagten med officials. |
Diverse grej | Portvin samt glas medbringer bestyrelsen.
Det samme gælder for øl og vand til pausen. |
Rævehaler og høj hat | Medbringer bestyrelsen. |
Under jagten
Parole | Feltet liner op efter Masters anvisning. Rævene kan evt. flankere Master.
Master byder velkommen og præsenterer dagens officials. Der udpeges en referent. Referatet af jagten skal være Webmasteren i hænde senest en uge efter jagten. Velkomstdrink deles ud, mens Master taler. Master skåler med feltet, hvorefter der blæses ‘jagt begynd’. |
Pause under jagten Der holdes en pause ca. halvvejs under jagten, hvor ryttere og publikum kan få en øl eller vand.
Efter jagten
Parade | Feltet liner op efter Masters anvisning. Rævene kan evt. flankere Master.
Master afholder navneopråb. Har man sprunget alle forhindringer, melder man fuldført, og har man misset en eller flere forhindringer, melder man deltaget. |
Vartning af heste | Efter paradens afslutning har man 30 minutter til at varte sin hest. |
Spisning | Der spises medbragt mad i fællesskab.
Under frokosten afholdes diverse taler; Efter hver tale udbringes et tre gange Jydsk hurra |
Nedtagning
|
Bomme og trekanter pakkes på trailerne. Aftal med materielforvalteren hvad der skal ske med trailerne efterfølgende. |
Materieltrailere | Materielforvalteren skal have besked, hvis der er defekt materiel. Telefonnummeret kan findes på her på hjemmesiden under ‘Bestyrelsen’. |