Telefon:
+4540501706

Postadresse:
Bønderskovvej 8, Als,
DK-9560 Hadsund

Jydsk Jagtrideklub er en rideklub drevet 100% af frivillige kræfter.

Vores webside bruger cookies for at forbedre din oplevelse som besøgende. Et besøg på websiden betyder, at du accepterer brugen af disse i overensstemmelse med gældende regler og politikker for privatliv.

[mkdf_icon icon_pack=”font_elegant” fe_icon=”icon_phone” size=”mkdf-icon-tiny” custom_size=”16″ type=”normal” icon_animation=”” title_padding=”12″ hover_icon_color=”#f1b847

[mkdf_icon icon_pack=”font_elegant” fe_icon=”icon_clock_alt” size=”mkdf-icon-tiny” custom_size=”16″ type=”normal” icon_animation=”” title_padding=”12″ hover_icon_color=”#f1b847″

Officials

Rævene

Rævene skal være godt kendte med ruten (hvis muligt rider jagtlægger selv ræv).

Rævene skal være stabilt springende på forhindringerne.

Hvis muligt skal rævene sammen med de øvrige officials ride turen igennem inden jagten.

 

Master

Master skal være en erfaren jagtrytter, som er godt og stabilt ridende.

For at varetage Masterposten kræves det, at man har redet assisterende master/hjælpemaster, og at man er bekendt med rollen og dennes forpligtelser.

Master er feltets øverste myndighed, derfor er det påkrævet, at der udvises autoritet.

Master er ansvarlig for at byde velkommen til feltet, og en særlig velkomst til de gæster der eventuelt måtte være med. Samtidigt præsenterer Master ræve og bagmaster for feltet.

Master sætter tempoet på jagten.

Master skal være i stand til at kunne rekvirere hjælp ved eventuelle styrt.

Master skal være i stand til at vurdere den aktuelle situation i forbindelse med styrt – er det forsvarligt, at pågældende rytter fortsætter sit ridt? Hvis ikke det er tilfældet, bestemmer Master suverænt om ekvipagen må fortsætte.

Ved uheld, hvor det kræves at rytteren med hest følges tilbage til jagtstart, kan Master til enhver tid udpege en rytter, som følger den uheldsramte tilbage. Den udpegne rytter har altid fuldført jagten.

Master kan ved problemer bede en rytter om at ride bagerst i feltet, hvis dette findes formålstjenligt.

Er der gæsteryttere med på jagten, skal disse præsenteres for Master.

Efter jagten er Master ansvarlig for navneopråb (husk jagtridning er en gentlemansport, så der meldes kun fuldført, hvis man har sprunget alle forhindringer).

Under frokosten takker Master sine hjælpere for deres indsats.

Hvis muligt skal Master sammen med de øvrige officials ride turen igennem inden jagten.

 

Bagmaster

Bagmaster skal være en erfaren jagtrytter, der har så megen kontrol over sit eget ridt, at vedkommende kan hjælpe andre over forhindringerne, hvis der opstår problemer.

Hvis hesten refuserer, har man almindeligvis yderligere et forsøg pr. forhindring. Kræves der flere forsøg, er det bagmasters ret og pligt at beordre ekvipagen videre.

Hvis muligt skal bagmaster sammen med de øvrige officials ride turen igennem inden jagten.

 

Gældende for alle officials

Man vender ikke om for at tage en forhindring, man har haft et stop på, med mindre det er en forhindring, der ikke kan rides uden om.

Husk at det er en ære at ride official

Jagtlægger

Jagtlæggeren skal gøre sig bekendt med de råd, vink og anbefalinger, der gives her på hjemmesiden under ‘Afholdelse af jagt’.

Jagtlæggeren skal indhente godkendelse af ruten samt placering af forhindringerne hos den/de lodsejer(e), der lægger areal til arrangementet.

Ligeledes skal der indhentes kørselstilladelse både til udlægning og senere indsamling af forhindringsmaterialet samt kørsel af publikum i området.

Jagtlæggeren skal i god tid aftale tidpunkt for bygning af jagten med klubbens materielforvalter samt B-repræsentanten.

Jagtlæggeren skal ligeledes i god tid før bygning af jagten aftale levering/modtagelse af drikkevarer til både jagtbygning og jagt med bestyrelsesmedlem Bjarne Mørup.

 

B-repræsentanten

Bestyrelsesrepræsentanten skal inden jagten være bekendt med hvem, der varetager officialsposterne.

Officials skal godkendes af B-repræsentanten. Her er det vigtigt, at officials rider jævnligt med på jagterne.

B-repræsentanten skal følge op på, om jagtlæggeren har styr på følgende (gælder særligt hvis jagtlæggeren er ny jagtlægger):

  • Diverse tilladelser
  • Dato for bygning og gennemridning
  • Sted for frokost
  • Kontrollere at jagtlægger har styr på servering ved jagtvelkomst
  • Kontrollere at jagtlægger har udpeget en bilkortegefører, som er bekendt med ruten