Jagt nr. 8 ved Mårslet
04.10.2014
Jagtlægger: Jens Laursen
Ræve: Jens Laursen og Georg Nielsen
Master: John Sørensen
Bagmaster: Gitte Eberhard
B-repræsentant: Jens Laursen
Denne jagt startede i det skønneste vejr, med høj sol og blå himmel, så jeg nød turen helt fra Thy, skønnere kunne det jo ikke blive, men det blev det, da vi først kom i gang med jagten. Vi var 15 glade jagtryttere.
Vi startede med at line op på ridebanen med drivhuset og skoven i baggrunden, fik lidt godt til ganen, så vi var klar til dagens udfordringer.
Vi red gennem skoven, med mange gode kævler, op og ned af bakker gik det med fulde fart, dybe landinger og mange andre sjove forhindringer.
Den næste serie var i et lidt åbent område, med lidt træer, stubbe, fin springe, og så var man nede ved vandet, hvor vi holdt en pause med øl og vand.
Efter pausen, red vi ud i bølgen blå, det var lige som en varm sommerdag, super flot, hestene var ikke så begejstrede for bølgerne, men kom da ud og dyppede hovene, en god galop og op i skoven igen med flere gode springserier.
Til slut red vi forbi det nye museum, Jens lovede, at vi må komme op at ride der næste gang vi kommer – det glæder vi os til.
Vi sluttede, hvor vi startede, med at line op på ridebanen, jagten blev blæst af og vi vartede vore hesten, og ind til mad og snak.
Tak for en endnu en god og vellykket jagt.
Referent: Carina Rose Sørensen, Thy