Telefon:
+4540501706

Postadresse:
Bønderskovvej 8, Als,
DK-9560 Hadsund

Jydsk Jagtrideklub er en rideklub drevet 100% af frivillige kræfter.

Vores webside bruger cookies for at forbedre din oplevelse som besøgende. Et besøg på websiden betyder, at du accepterer brugen af disse i overensstemmelse med gældende regler og politikker for privatliv.

[mkdf_icon icon_pack=”font_elegant” fe_icon=”icon_phone” size=”mkdf-icon-tiny” custom_size=”16″ type=”normal” icon_animation=”” title_padding=”12″ hover_icon_color=”#f1b847

[mkdf_icon icon_pack=”font_elegant” fe_icon=”icon_clock_alt” size=”mkdf-icon-tiny” custom_size=”16″ type=”normal” icon_animation=”” title_padding=”12″ hover_icon_color=”#f1b847″

Jagt nr. 9 ved Mårslet
05.10.2013

Ræve: Jens Laursen og Hans Jacob Fenger
Master: Kirsten Slemming
Bagmaster: Helle Sinding
Referant: Britt Menne

Det så ud til at blive en regnvejrsdag, men det klarede godt op på turen til jagten og da vi ankom, var regnen ophørt. Vi blev vist ind på ”den store parkeringsplads” – en stor mark.
Feltet talte 25 ryttere, herunder også gæsteryttere. Jens kom drønende på sin ATV – og trods at den nok var terrængående, så vi ham dog til hest ved jagtstart.
Jeg vil sige, det var en meget veltilrettelagt tur og skønt vejr. Den ene ræv mente vi skulle ride i ”Århus-galop”. Den anden ræv, ville gerne have haft øget tempoet, men eftersom vi jo var i Århus, blev det ved Århus-galoppen.
Springene var rundhåndede strøet ud i landskabet. Til ære for Fru Laursen og vist nok efter inspiration fra seneste tyske jagtkampagne, var der bygget nogle hurdles der enten kildede hestene under maven eller gav anledning til at hestene fik løftet sig lidt højere end normalt.
Derudover var turen dejligt afvekslende med grøfter, vandløb, bakket terræn og ned af en stejl sandsti. Vi var også heldige at komme forbi Vilhelmsborgs terrænbane, hvor der var en lidt blandet serie med både jagt- og militaryspring.

I pausen var der sponsorerede drikkevarer.

Ifølge Jens var turen præcist 15327 meter. Der var efter sigende 65 spring, hvor 2 dog var blevet væk. I virkeligheden var der vel nok nærmere 35-40 spring. En dejlig jagt var det og i flot terræn.

Tak for en god tur.

ReferentBritt Menne