Så kom dagen hvor de fire hjul blev skiftet ud med fire ben, det vil sige jeg gik fra at være tilskuer i kørefeltet til at være en del af jagtfeltet.

Det vil sige, da vi lige havde tre timers transport startede den egentlig dagen før, da vi skulle så tidligt hjemmefra ville jeg gerne have styr på så meget som muligt, så tidligt som muligt, til stor morskab for fruen men hun er jo også redet ca. 150 jagter.

Jeg er så heldig at kunne overtage en af Suzannas tidligere jagthest, Sir lancelot, dem der ved hvad Suzanna rider på i dag vil nok have svært ved at forstå min begejstring, men det er ikke alt der har samme energi som Chaty, Sir lancelot er en rigtig fin hest der passer godt på sig selv og sin rytter og er lidt ligesom en bil, hvis man ikke træder på speederen sker der ikke noget, en super hest der kan sine ting, så det er bare at stole på at han gør det han bliver om, og det gør han, hvis jeg rider ham korrekt.

Lørdag kl. 7:15, lidt forsinket, men afsted det gik hjemmefra, vi var så heldige at GPS’en viste os den vej hvor der var frihøjde nok under alle broer og vel fremme fik vi gjort hestene klar, samledes nede på ridebane og efter en kort briefing så er vi i gang.

Nu var det så spændende om ridtet, og egne evner, kunne leve op til forventningerne eller det havde været nemmere at holde sig i kørefeltet, men jeg kan allerede nu sige at det at levede fuldt op til forventningerne, altså ridtet.

Jeg skal selvfølgelig lige vænne mig til at ride i et felt med de udfordringer der nu er, men de andre jagtryttere var jo klar over at jeg var ny (måske svært at se, kamufleret i Kims gamle store røde jakke, med gul krave) så det var ikke noget problem, men afsted det gik, det var hele tiden spændende, hvad gemte sig bag det næste hjørne, er der fri bane når jeg når frem, kommer jeg over eller bliver jeg hængende, er jeg stopklods for feltet bag mig? men det gik, der var selvfølgelig noget der skulle korrigeres undervejs og noget der skal øves, men hesten, og de øvrige jagtryttere tog det pænt, alle var flinke til at sige hvad jeg skulle gøre anderledes og jeg kom igennem min første jagt uden styrt eller feber-redninger, men en god erfaring rigere, og jeg kan kun anbefale det.

Så hvis der er nogen der står og overvejer, skal, skal ikke, så kom op på hesten, I får simpelthen ikke bedre selskab at prøve det i. Jeg havde det sådan at da vi var færdige at jeg kunne ikke vente til næste jagt, så nu skal jeg heldigvis kun sove 14 gange så skal vi til Gjern.

Vi ses der ude

Hilsen Jesper