Jagtlægger: Bjarne Mørup

Master: Kim Schewing

Bagmaster: Ole Mikkelsen

Ræve: Gitte Stoltze og Bjarne Mørup

Så lykkedes det endelig – årets første jagt, som egentlig skulle have været årets jagt nr. 4, men som alle ved, så har COVID-19 sat en stopper for mange ting!

Hele 27 jagtryttere var mødt op i de fine omgivelser på parkeringspladsen ved Økostalden ved Farstrup, Nibe, hvor der var fuglesang og en dejlig duft (eller lugt om man vil) af høns. Ud af de 27 jagtryttere var der 5 gæster med, som vi selvfølgelig håber at se igen til de kommende jagter. Desværre var der et par afbud på dagen.

Vejret var med os denne dag i Nordjylland, godt nok var det lidt overskyet på himmelen, men det betød, at der var en dejlig temperatur for både heste og ryttere, og det holdte tørt hele dagen.

Jeg er sikker på, at den flotte tilslutning i det høje nord skyldtes, at alle har savnet at komme afsted med deres firbenede ven, ud at nyde naturen og ikke mindst det fremragende selskab, der er i Jydsk Jagtrideklub. Endda kan nævnes, at Jørgen, der til trods for en operation to dage forinden, og stadig høj på morfin, kom ned for at se jagt – se det vidner i min verden om, hvor meget det hele har været savnet. Jeg er sikker på, at Tessa også satte stor pris på, at Jørgen kom, da han havde smedegrej med, så Tessa lige kunne trække i beslagsmed uniformen og fikse forskoene på Allegro, så også de kunne komme med på jagt.

Til trods for at Jens Peters hest var noget utålmodig for at komme afsted, og derved fik revet sig løs, som kom der også styr på dette, og afsted kom vi ud i den smukke natur. Ruten var i alt omkring 17 km. lang. Der var i alt 6 springserier, 3 før pausen og 3 efter pausen. Nogle af de første serier var ren roller coaster, det gik op og ned og rundt den ene og den anden vej inde i smuk skov, så det var om at holde sin hest godt rammet ind, så man ikke blev slået ud af en gren. Den sidste serie inden pausen sluttede af med en vandgrav, som skabte lidt udfordringer for en del af feltet, så her er der måske lidt at træne på… Særligt var der én hest, som bestemt ikke mente, at den skulle ud i vandet – dette resulterede heldigvis ikke i, at rytteren faldt af, men blot gled af, som Calle selv formulerede det (men han kæmpede en brav kamp for at blive på hesten).

Herefter var der pause på den gamle Farstrup Rideklubs areal, og der kunne nydes en kold vand eller øl, inden vi igen var klar til 2. etape og de sidste 3 serier.

Generelt var alle ryttere rigtig godt ridende, hestene var friske, der var et godt flow og ingen uheld – højst nogle tabte sko, selv om det var super fine bundforhold hele ruten rundt. Der var en masse flotte nybyggede forhindringer, blandt andet kan nævnes en smuk brændestabel, et mindst lige så smukt stendige, et banketlignende spring, her var dybe landinger og ej at forglemme vandgraven. Ved de fleste serier råbte Jens ”Hop bare” – ved ikke, om det var en skjult hentydning til, at vi har ventet såååå længe på at måtte ride jagt igen?

Efter endt jagt, skulle der traditionen tro spises medbragt mad. Dette foregik udendørs i smukke omgivelser for enden af Økostalden, hvor der i øvrigt var rigtig fine toiletfaciliteter, og nu havde solen valgt at skinne ned på os. Tessa og Bjarne blæste frokost i gang, og trods den større afstand, så gik snakken livligt som altid. Formand Kim var den første, der rejste sig og holdt tale. Han takkede Bjarne for det kæmpe arbejde ifbm. planlægningen af jagt, og alt det arbejde, som Bjarne havde lagt i jagten. Kim kaldte det sågar en rigtig ”pensionistjagt”, og jeg er sikker på, at det ikke havde noget med højden på forhindringerne/antallet af udfordringer at gøre, men nærmere at det skyldtes, at det kun er en pensionist, der har så meget tid til forberedelse. Ikke mindst nævnte Kim, at denne fine jagt lagde et vidst pres på Kims skuldre, eftersom han selv er den næste jagtlægger. Der blev råbt et Jydsk Hurra for Bjarne.

Efterfølgende rejste Bjarne sig og holdt en tale. Han takkede bl.a. de forskellige jordejere for, at vi måtte ride på deres jord, og ikke mindst de fantastiske hjælpere, for det store arbejde de havde lagt ifbm. med at bygge og gøre klar til jagten. Igen blev der råbt et Jydsk Hurra for dem alle.

Sidst men ikke mindst rejste Calle sig og holdt tale. Endnu en gang var der stor ros til Bjarne og ikke mindst Bjarnes kone. De fik begge et stort Jydsk Hurra.

Som alle andre steder er der mange restriktioner ifbm. COVID-19, og også hos Jydsk Jagtrideklub har vi taget vores forbehold. Bl.a var der stort fokus på, hvor mange ryttere samt gæster der deltog ved arrangementet, for at vi opfyldte forsamlingsforbudet på maks 50 personer. Vi skulle hver især sørge for at medbringe bord og stole til egen lille ”familie”. Frokosten blev som nævnt nydt udendørs. Der var ikke det samme krammeri samt kindkys som vanligt ved ankomst og afsked, men i stedet blev der delt fod-håndtryk/fod-high-fives ud, og sidst men ikke mindst var der ikke det vanlige flow af lommelærker ude på ruten.

Tak for en rigtig dejlig dag i dejligt selskab, og vi glæder os allerede til næste gang, vi skal ses.

                                                                                                          Liv Bjerre