Jagtens historie og udførelse
Læs om de gyldne regler for deltagelse i jagtridning
Oprindelse.
Jagtridningen stammer fra England, den såkaldte parforcejagt. Her lader man hundene støve en ræv op, og når den flygter, følger hundene – og jagtfeltet – efter. Over stok og sten, pigtråd og grøfter. Intet er fastlagt på forhånd, og det kan ende med, at ræven fanges af hundene.
Jagt i Danmark.
I Danmark dyrker vi jagtridningen på en mere planlagt og struktureret måde. En jagt i Danmark rides ikke efter vilde ræve, men derimod ad en forud planlagt rute med opbyggede eller naturlige forhindringer. Alle opbyggede forhindringer er placeret, så de virker – og er – indbydende for hesten.
Rævene.
Den vilde ræv og hundene er afløst af to erfarne ryttere, de såkaldte “ræve”. De kender ruten og har naturligt nok en rævehale fæstnet på skulderen. Det er dem, der viser vejen for feltet.
Master.
Et stykke efter rævene rider “Master”. Master er øverste myndighed i feltet og er normalt kendetegnet ved sin høje, stive Masterhat. Da det er Master, der bestemmer tempoet, skal rævene hele tiden holde øjenkontakt med ham, således at afstanden ikke bliver for stor. Ingen rytter i feltet må under nogen omstændigheder overhale Master.
Husk at følge Masters instruktioner
Bagmaster.
Forud for hver jagt udpeger Master en Bagmaster, hvis opgave det er at ride bagest og sørge for, at alle i feltet følger trop, ligesom han skal være behjælpelig ved eventuelle uheld.
Bagmaster har myndighed til at anvise en rytter en anden plads i feltet, såfremt denne har problemer med at passere forhindringerne.
Før jagten.
Før start af hver jagt oprangeres alle deltagerne på parade. Jagtlægger og Master orienterer om den forestående jagt, ca. længde, antal forhindringer og andre relevante oplysninger. Paraden afsluttes normalt med en lille opstrammer, og så er vi klar til dagens jagt.
Husk at hilse høfligt på officials og jagtkammerater
Jagtens forløb.
Når jagthornblæseren har blæst “jagt begyndt” og Master giver signal, rider rævene frem, og kort efter følger Master og feltet efter. Deltagerne finder hver deres plads i feltet, og enhver god jagtrytter holder herefter denne plads. Når feltet nærmer sig en serie forhindringer, blæses signal, og man bør da holde så megen afstand til de foran ridende, at hesten kan se, hvad den skal springe over, og man kan nå at stoppe op, hvis der sker refusering eller uheld foran.
Afstanden skal dog heller ikke være for stor, for en del af fornøjelsen ved jagtridning er netop at føle sig som en del af en samlet enhed.
Hvis man som rytter føler, at man har besvær med at styre og holde sin hest, bør man trække sig tilbage i feltet for ikke at være til gene for sine kammerater.
Hvis man refuserer ved en forhindring, bør man omgående ride væk fra forhindringen for at gøre plads for resten af feltet. Når der igen er plads foran forhindringen, kan man gøre et nyt forsøg på at få hesten til at springe over den.
Efter to stop på samme forhindring bør man ride udenom for ikke at forsinke feltet unødigt.
Hvis hesten ofte har tendens til at refusere, bør man ride ned bag i feltet, men hvis refuseringen blot er undtagelsesvis, bør man hurtigst muligt genfinde sin plads i feltet.
Forhindringerne er ofte anlagt i serier på 5 – 8 spring, og det vil være et ekstra jagtincitament, om man kan passere dem to-og-to.
Bred front.
Under jagten vil der ofte være indlagt en passage over en stor mark. Her kan Master give ordre om at ride galop over en bred front, hvilket betyder, at hele feltet rider side om side i samme tempo. Det er meget vigtigt, at den enkelte rytter afpasser sit tempo efter rytterkammeraten på højre side, og så tæt på denne som muligt (bøjle ved bøjle). Bred front rides altid i kort galop og på en bred, lige linie.
Efter jagten.
Efter en forhåbentlig god og spændende jagt samles feltet atter ved udgangspunktet til afslutningsparade og navneopråb.
Når Master råber ens navn op, svarer man “fuldført”, hvis man har passeret samtlige forhindringer og “deltaget”, hvis det har været nødvendigt at ride udenom een eller flere forhindringer.
Efter navneopråbet blæses ofte “jagt forbi” eller “rævens død”. Herunder tager herrerne ridehjelmen af, mens damerne hilser med pisken lodret til ridehjelmen.
Husk at betale indskud før jagten
Afslutning.
Når afslutningsparaden er færdig, er det tid for vanding og grundig vartning af hesten. Når denne herefter er placeret i sin trailer eller sat på stald, er det tid at indtage den medbragte frokost med kaffe eller andre forfriskninger.
Under frokosten vil dagens Master normalt kommentere jagtlægningen og udbringe en rytterhilsen til jagtlægger og til de lodsejere, som vil være tilstede, og på hvis jorder jagten er foregået.
Hesten.
Det er i Jydsk Jagtrideklub ikke tilladt at deltage i en jagt, hvis man rider på en hingst.
Deltagelse på hoppe i fol er ikke tilladt 2 måneder før og 1 måned efter folingen.
Det er rytterens pligt og ansvar ikke at deltage i en jagt, før hesten er trænet til at springe såvel faste som løse forhindringer.
Påklædning.
Jagtuniformen består af rød jakke med gul krave, hvid skjorte med hvid plastron eller slips og hvide ridebukser. Stiv hovedbeklædning er obligatorisk.
