Hvad gør man, hvis man nu lige har appetit på 1 jagt mere, selvom sæsonen er slut. Jo, man kører selvfølgelig til Herbstjagt Sudermühlen i Tyskland og deltager på en 21 km jagt med hunde, 42 spring – alle i højden 110-140 cm, inklusive alt i dybe landinger og grøfter. OG kommer godt fra det…

Det var præcist, hvad 10 JJR-ryttere havde tænkt os, da vi tog hjemmefra tidligt fredag den 22. november. De 10 var: Tessa, Malene, Denise, Gitte E., Kim, Mogens, Calle, Hans Jacob, Jens og Ole.

Vel ankommet tog vi alle en ridetur i terrænnet fredag eftermiddag. Gitte havde lånt hest af Anja fra Tyskland, som hun kender og Mogens havde lånt hest på Hof Sudermühlen, som er et “heste hotel” i Lüneburger Heide, hvor jagten foregik. Mogens havde på forhånd besluttet, at han ville være til hest om fredagen og til fods ved jagten.

Fredag aften var der fest, hvor der var rig mulighed for at komme på dansegulvet, sammen med alle de forskellige nationaliteter, som var tjekket ind på hotellet. I alt var der 110 startende til jagten og der var ryttere fra Belgien (25 stk!), fra Frankrig, Holland, Danmark (JJR og SPR), England og en enkelt rytter, som havde taget turen helt fra New York. Og så var der selvfølgelig en masse tyske ryttere, ikke mindst fra Hamburg området.

Lørdag. Tidligt op. Dejlig stort morgenbord, ordne hest og derefter i fuld uniform. Nu meldte nervøsiteten sig. Vi havde jo allerede set springene, som var pænt høje. Og så var der en dyb, dyb landing, hvor rytterne bare forsvandt i et hul, når de røg over. Sidste serie var et 140 cm spring, hvor man landede på en skråning opad – derefter 2-3 galopspring over en asfaltvej og så et 130 cm Hallali-spring med dyb landing foran de mange hundrede publikummer, som bliver kørt rundt i terrænnet i alt, hvad landsbyen kan opdrive af traktorer med vogne. Jo, en vis ydmyghed over for opgaven var på sin plads.

Kl. 11 indtjekning og betaling. Vi dulmede nerverne med en “Hot Whisky”, som Mette Kauffmann fra SPR lærte os at sætte pris på. Og så var det til hest. Der skulle rides 6 “slæb”, hvor hundene blev sendt af sted. Alle skulle ride i et af 2 felter: 1. felt, der forventedes at springe “Die Ganze Molevitten” – og 2. felt, hvor man valgfrit kunne springe eller lade være.

Vi lagde os i midten af 1. felt og besluttede at ride sammen. 1. slæb var i et hæsblæsende tempo og djævlelangt. Vi var i hvert fald et par stykker, som var spændt på, om vores heste kunne stå distancen. Men i 2. slæb blev det bedre. Og vi kunne nu begynde at slappe af. Springene var fantastisk bygget – og i virkeligheden skulle man være mere nervøs for bundforholdene. Der var blødt flere steder. Rigtigt blødt!

Der blev lagt mærke til “Die Gelben Kragen Aus Dänemark” (de gule kraver fra Danmark) – og flere gav udtryk for, at det så fantastisk ud, når vi tog springene i samlet flok. Men døm selv på billederne, som er taget af Mogens og fotograf Thomas Ix. Sidstnævnte har i øvrigt lagt cirka 2400 flotte fotos op, som man kan sidde og se på de lange vinterdage, hvor jagt-abstinenserne melder sig. https://foto-ix.com/galleries/01-schleppjagden/2019/

Lørdagen sluttede med udendørs bål, kolde øl og varm suppe. Og som afslutning på jagten: En schnitzel og dans i ridetøj.

Ingen uheld til hest. Dog betød en møde med en træstub, at Calle og Tessa skulle blive en dag ekstra, så Audien kunne få en ny køler. Oles trailer mistede pusten på det ene hjulophæng ved grænsen, på vej hjem. Og der blev taget et ekstra billede af formandens vogntog i nærheden af Hamburg. Som om der ikke allerede VAR taget billeder nok, den weekend.

PS. Læg lige mærke til billedet, hvor Mogens er med. Det giver et indtryk af højden på springene.

Hallali, Hallali – som de siger dernede, når man har haft en god jagt.