Jagtlægger Kim Schewing

Dyt dyt dyt dyt dyt dyt dyt….. Hvad i al verden er det for en larm, her lørdag nat kl. 04.15???
Det er såmænd vækkeuret som forsøger at få liv i en søvndrukken krop, som bestemt ikke er klar til at stå op på dette vanvittige tidspunkt.

Men hvorfor i al verden ringer vækkeuret nu?
Nå jo, vi skal på jagt i dag!!  Straks forsvinder enhver træthed og sengen føles pludselig slet ikke varm og hyggelig længere…. Hadsund venter forude.

Bilen var pakket på forhånd, så det var bare om at få gjort hesten klar og komme afsted.
Første stop var Børkop (Louise og Carthago startede ved Vojens) hos Lisa, hvor hesten blev læsset om og så satte vi sammen kursen mod nord.
Det var stadig tusmørke og man kunne ane tågebankerne når man kiggede ned over byen – åhh bare tågen ville lette, så vi kunne få en jagt i godt vejr.

Heldet følger de tossede og i løbet af den lange tur mod nord lettede tågen faktisk og solen brød frem. Jubiii nu tegnede alt godt….

Kl. 10,30 stod vi 21 forventningsfulde ryttere og heste, bøjle mod bøjle på p-pladsen bag Nilfisk. Kim bød velkommen og traditionen tro fik vi vores portvin, og så var vi klar.
Kim og Steen red ræve, Bjarne master og bagmaster var Jens. Anne tog sig kærligt af publikum og bilkortegen.

Første serie var i en forholdsvis åben granskov, bunden var dækket af det fineste grønne mos, som pletvis var lyst op af solens stråler, som ramte jorden som projektørlys. En fryd for øjet.
Normalt ville lyden af 21 heste i fuld galop være til at høre, men ikke på denne grønne bund.
De eneste lyde man kunne høre var hestenes prusten og nå ja….. et par enkelte: ”arghh” ved den dybe landing, hvor enkelte lige måtte have et ekstra forsøg.

Anden serie var i en nyetableret del af skoven. Springende var gode, godt solidt bygget, hvilket i øvrigt var kendetegnende for alle springene på jagten.

Tredje serie var på en stor åben stubmark, hvor bunden nogen steder bar præg af de sidste dages megen regn og derfor var lidt blød. Det betød at hestene måtte arbejde lidt for sagen, men det var ikke noget som påvirkede deres evne til at klare springene. Et par tilfældige bilister fik en ekstra oplevelse på lørdagsturen, da de opdagede 21 rød og hvid klædte ryttere i fuld galop på marken.
Serien blev afsluttet med et dejligt spring gennem skellet hvor landingen var lidt dyb.

Fjerde serie var anden serie bagfra, en god serie.

Derefter var det tid til en tiltrængt pause, hvor vi fik en tår til halsen. Snakken gik som sædvanlig lystigt og inden vi fik set os om, skulle vi i gang igen.

Femte serie var ligesom fjerde serie også inde i skoven. Gode spring som var indbydende for hestene.

Sjette serie var også på en stor stubmark, her var bunden mere tør, til gengæld var der 2 vifter bygget op kort efter svingene. Det gav lidt udfordring, for nu skulle man jo til at ”ride” sin hest. Men kom man godt ud i hjørnerne, var det ingen sag.

Sidste serie var igen i den skønne granskov med bunden af mos. Igen en fantastisk oplevelse at komme i fuld galop..næsten lydløs.

Alt i alt var det en god jagt, med mange gode spring, dybe landinger, et par enkle træstammer og…… ingen heste tabte deres ryttere.
Efter navneopråb og vartning af hestene, bød Kim og Anne velkommen i kantinen på Nilfisk, hvor vi fik lune frikadeller, kartoffelsalat og salatbar – et herligt forfriskende input til vores ellers klemte madpakker. Tak for det.

Det var med højt humør og et stort smil på læberne vi takkede Kim & co for en fantastisk jagt, vendte vogntoget og satte kursen sydpå igen.

                                                                                      Hilsen Louise og Lisa

PS. Vi skulle hilse fra Carthago og Kavan og sige, at de også syntes det var den lange køretur værd.,