Jagt nr. 1 ved Estruplund
07.04.2018
Jagtlægger Tessa Pultz.
Ræve: Tessa og Bjarne, Master var Kim og bagmaster Jens.
16 friske ryttere var mødt frem til årets første jagt på herregården Estruplund.
En dejlig forårsdag hvor der var meldt sol og frisk vind ved kyster med pålandsvind og det var der her.
Dejligt at mødes igen efter en lang vinter, god stemning og højt humør.
Estruplund er et sted hvor JJR ikke tidligere har været, et sted hvor man ikke bare lige kommer forbi, men hvilket fantastisk naturområde og fint til at holde jagt.
Vi mødes foran hovedbygningen hvor der bydes med en varm velkomst og der mærkes en vis spænding i rækken. Vi rider imod vandet hvor der lige indenfor kyst linjen er lagt op til den 1. springserie. Alle kommer fint i gang. Dog observeres det at det er første jagt og ikke alle er rigtig klar. En enkelt rytter (Michael) må lige sadle om igen efter 1 serie hvor underlag m.m. er helt rodet rundt og efter en lille pause er alle klar igen. Her efter rides der ud på stranden og igennem vandet (lavvande) med Nord Djurs imod syd og Randers fjord imod nord, meget spektakulært.
Inden den næste springserie runder vi et skovområde hvor der spores en vis opmærksomhed imod store træer fra Master. Det vise sig at han pludselig standser feltet for selv at stige af, søge imod det ”største” træ. Når man skal, så….. og selvfølgelig et ”stort” træ. Det har jeg hørt man kan betale sig fra.
Nå men tilbage til næste springserie udfordret i juletræskulturen for at ride på skråningen umiddelbart bag slottet. Det havde været en større opgave at rydde sporet, men smukt var det.
Vi havde pause i det smukke vejr i udkanten af mosen og ved højene. Her efter var der en rigtig god springserie rundt om højene hvor det gik rigtig op og ned med mange sjove spring. En hest fra det flade Vestjylland blev udfordret i dette.
Turen gik igen imod Estruplund hvor vi havde en god springning i ”slangegang” i juletræerne. En sjov springning hvor publikum fik meget at se.
Sidste serie var udfordrende med snævre vendinger, men alle kom fint igennem.
Tilbage på Estruplund meldte alle fuldført og uden uheld. En fin 1. jagt.
Efter at have vartet hestene var der dækket fint op i vognporten til frokost.
En super debut som jagtarrangør Tessa. Tak for det.
Referent
Steen Buhl Larsen