Telefon:
+4540501706

Postadresse:
Bønderskovvej 8, Als,
DK-9560 Hadsund

Jydsk Jagtrideklub er en rideklub drevet 100% af frivillige kræfter.

Vores webside bruger cookies for at forbedre din oplevelse som besøgende. Et besøg på websiden betyder, at du accepterer brugen af disse i overensstemmelse med gældende regler og politikker for privatliv.

[mkdf_icon icon_pack=”font_elegant” fe_icon=”icon_phone” size=”mkdf-icon-tiny” custom_size=”16″ type=”normal” icon_animation=”” title_padding=”12″ hover_icon_color=”#f1b847

[mkdf_icon icon_pack=”font_elegant” fe_icon=”icon_clock_alt” size=”mkdf-icon-tiny” custom_size=”16″ type=”normal” icon_animation=”” title_padding=”12″ hover_icon_color=”#f1b847″

Jagt nr. 6 ved Estruplund
03.09.2022

Jagtlægger: Tessa Pultz
Ræve: Tessa Pultz og Calle Persson
Master: Michael Laursen
Bagmaster: Bjarne Mørup
I feltet: 20 equipager
Jagten blev afholdt i det smukke område ved Estruplund Gods, som ejes af Klavs og Anna von Lowzow. Turen var lavet af Tessa, som sammen med en gruppe ældre herrer i skybrud havde bygget de flotte spring.
Dagen kom, og der var et pænt fremmøde – 20 ryttere til hest. Der blev linet op på gårdspladsen til parade og en lille en til halsen. Michael fortalte, hvem der red hvor, og der blev blæst ‘jagt begynd’, og vi red pænt ud af gårdspladsen og ud på ruten.
På den første stubmark vi mødte, tog vi en kort galop, inden vi mødte første serie af spring. Det var en pæn serie i bakket terræn med store gamle egetræer. Derefter kom vi til en bred stubmark, hvor vi i bred front red mod publikum for enden af marken. Herefter var det tid til en serie mere, som snoede sig i en S-form på en ellers åben mark. Herfra red vi ned og holdt et velfortjent hvil med øl og vand til både ryttere og publikum.
Så blev der blæst igen, og alle mand steg til hest. Vi red ud på sidste del, der skulle vise sig at indeholde en del vand. Jeg nåede ikke selv at se, om der sad nogle ved de to borde med dug og blomster, som vi pludselig sprang hen over…
Jeg smiler; den lille Tessa må haft overarbejde med de spring ude på øen. Der lå både en lille træpram og stod tre almindelig forhindringer, som vi sprang over. Da vi nåede vandet, blev der sat tempo på, så vandet sprøjtede op – nogle blev mere våd end andre. Da vi kom til fastlandet igen, skridtede vi i roligt tempo mod godset, hvor der var navneopråb – tænker alle havde en god tur, uanset om det var fuldført eller deltaget.
Efter Master havde råbt op, og havde takket godsejer endnu en gang, fik vi 30 minutter til at ordne vores heste, og mødtes i et hus, hvor der var dækket op med pålægsmand og øl/vand, som Tessas mor havde stået for. Der blev holdt et par taler, hvor man takkede for det store arbejde, der var lagt, for at vi kunne nyde denne flotte jagt i perfekt solskin.
Tessa rejste sig for at takke Klavs og Anna. Det var så der, at Klavs fortalte Tessa, at næste gang vil han meget gerne vide, hvor hun sætter spring op, så han kan slå græsset inden, der bliver bygget – smiler.
Referent: Jørn Christensen