Ræve: Bjarne Mørup og Tine Bach
Master: Kim Schewing-Christensen
Bagmaster: Severin Lassen

5:30  vækkeuret ringer.

Det var mørkt udenfor – meget mørkt.

Kaffen brygges.

Hesten ordnes.

Et sidste tjek om alt er med – og så afsted efter Thys bedste jagtkammerat.

7:20 Jesper var kørt i forvejen med hesten og hentede Carinas hest på vejen. I mellemtiden havde jeg fået lukket den resterende flok ud.

Så var det min tur til at køre afsted, det var kun Carina og hendes festtøj til senere der skulle hentes, og hun var nem nok at læsse.

Afsted det gik mod Bidstrup gods, årstiden taget i betragtning var det særdeles godt vejr. Der var tørt i luften og plus grader.

Ved ankomst mødes vi af et mylder af heste og mennesker, alle i gang med et og samme formål, at få en flok rødklædte ryttere i sadlen, klar til parolen på gårdspladsen af Bidstrup gods.

Jagthornsblæsning på fornemmeste vis, efterfulgt af Kims tale: Først til rytterne, dernæst tilskuerne.

Portvinsglassene blev hævet og man fik ønsket alle en god tur. Det viste sig, at størrelsen på portvinen var lineært proportional med størrelsen på de nye forhindringer.

Så var tiden inde til at få udløst spændingen: Vi nåede ikke langt op ad alléen, før vi måtte holde ind for at lade en kortege af biler passere. Efterfølgende viste det sig, at det lange ophold var unødigt, hvis vi bare var redet 15 meter længere frem 😊

Fra første til sidste reprise var springende af passende størrelse og velplacerede, prydet af et smukt terræn i både skov og på mark. Tidligere repriser var vendt og drejet, så bedst som man troede… – så nej, ikke i dag.

Desværre var der en enkelt rytter, der ikke kom hele vejen med rundt, men kvalificeret hjælp (Rebekka) var på pletten. Hun fik tilset den uheldige, rekvireret assistance, så han blev bragt til omgivelser, hvor skadernes omfang blev undersøgt, og rette behandling igangsat.

Hændelsen blev skyllet ned med diverse lommelærkers indhold, af varierende styrke og smag. Om det kan siges, at såfremt man rider forrest i feltet, gør det ikke noget godt for helhedsindtrykket, hvis man læner nakken for langt tilbage, når der smages på indhold.

Med jævne mellemrum kom Jens Laursen en tur ned igennem feltet og fik spurgt ind til humøret, og om det gik godt. På returen fik man et ”alt vel” på sin vanlige muntre og lune facon.

Master var vågen hele turen rundt, og det var nødvendigt. For rævene var næsten sluppet afsted med at føre hele feltet på afveje! En enkelt rømmen og en ny rute blev i hast beregnet af Kim, og så var de på sporet igen.

I godt selskab går tiden hurtigt, og dog havde der været en pause med mad og drikke, og dem, der havde behov for at lade vandet lidt mere end gennemsnittet, fik gjort det dette.

Men bom, der kom reprisen med grøften og efterfølgende kunne opløbsstrækningen ses. Det var tid til at finde dette års hubertusvinder. Kim kaldte til samling, reglerne blev opfrisket så ingen var i tvivl.

Det gik friskt, ingen styrt, eller uheld.

Da jeg fik vendt mig om, stod der 3 ryttere og kiggede ned i græsset efter en rævehale. Gitte Stolze og Michael Laursen red side om side i galop, alt imens Gitte viftede ham om næsen med den anden rævehale, et herligt syn. Frit citat fra Gitte ”Det føles mindst lige så godt anden gang. Stort tillykke.

Så var det retur til gårdspladsen og få hædret dette års hubertusvinder.

Mere smuk jagthornsblæsning, mindst lige så glade ryttere som da vi red ud, og nu med udsigt til lun gløgg og småkager i møllerhuset, og senere fest på hotel Randers.

En stor tak til alle der gjorde den dag helt speciel. Intet af ovenstående kunne lade sig gøre uden vores heste og alle de pårørende der troligt finder sig i vores udeblivelser fra andre sociale og hjemlige pligter.

Tak for denne jagtsæson, ses i 2022.

God jul og godt nytår

Suzanna

Referatet findes også i en videoudgave: