Ræve: John Sørensen og Severin Lassen
Master: Kim Schewing-Christensen
Bagmaster: Bjarne Mørup

En lørdag morgen hvor regnen pisker imod vinduerne… Er det virkeligt? Ja, det regner- meget. Hubertusjagt i dag? Ja selvfølgelig skal vi af sted selvom det regner.
Lige efter Silkeborg, 1 time før jagtstart. Regnen standser. Skønt, men varer det nu ved?
Ankomst til Bidstrup gods, hvor der allerede var mange, der er ved at gøre klar. Dejligt at fornemme stemningen af spænding og forventningens glæde. Flere af de trofaste møder op uden hest af forskellige uheldige omstændigheder for at se på og netop opleve stemningen, tror jeg. Der pudses, plejes, pyntes og hygges rundt på pladsen, en skøn forenelighed af spænding og forventningens glæde, og det er stadig tørvejr.

Klokken bliver 10.30, 30 ryttere er fremmødt, og det er tid til at ride imod hovedbygningen for velkomsthilsen fra både formand og Master samt et par hyggelige strofer fra jagthornsblæserne.
Der er mødt rigtig mange publikum frem for at være med.
Stemningen er fin og vejret ligeså.
Jagten starter, alle inklusive hestene er spændte. Vi kommer til den 1. springserie i kanten af skoven, men hvad var nu det, synes en af hestene at sige, og rytteren var på jorden, men snart i sadlen igen og feltet kunne fortsætte.
De følgende springserier gik helt uden problemer, og alle var opmærksomme på den bløde og nogle steder fedtede bund, men når der rides efter forholdene går det som regel fint.
Terrænet er fint på Bidstrup. Det er særdeles afvekslende med skov af forskellig beskaffenhed, store marker, gode veje for publikum og mindre og spændende veje for feltet.
Vi passerede mange super forhindringer, både naturlige i form af stejle skråninger til de forhindringer der er konstrueret i dagens anledning.
Vi havde en meget sjov serie på” terrasserne”, hvor det er vejen rundt en gammel nobilis kultur er bygget mange forskellige spring som er sjov for rytterne og samtidig meget publikums venlig.
Dernæst var det tid til en forfriskning og sandwich til alle. Hmm en lille smule regn, men bliver det mon værre!!!!
Alle fortsætter i fin stil og efter flere serier kommer ”dammen”. Publikum er på plads, men nej, ingen falder af og jeg tror alle kommer igennem med ”stil”. Vi har derefter kun et par spring ved skoven og til sidst grøften som kan være en udfordring, men også den klares i fin stil.
I anledning af at det er Hubertusjagten, skal vi have fundet en vinder, og det gøres traditionen tro ved at der er 2 rævehaler, en rigtig og en falsk som placeres som ”mål”.
De ekvipager der er kvalificeret til at deltage startes, og snart er sprinterne foran. Opløbet er pga. en meget våd bane ikke så lang som det plejer. Et par hurtige ryttere er foran mig til den ene hale, den anden hale er for mig uinteressant, da jeg har mere end nok med at koncentrere mig den ene.
Hurtigste rytter misser halen, så er der kun en foran, han misser også,  SÅ, er der nogle efter?? Ja, lige bag mig er en ny udfordrer, så hurtigt til halen, og YES den er der. Jeg fik den, er det den rigtige???
Det viser sig at være tilfældet.
Vi rider igen tilbage til hovedbygningen, hvor der blæses, meldes om jagten er fuldført, eller blot deltaget.
Herefter overrækkes præmie i form af rævehale, rosette og skridt tæppe til hubertusvinderen.
Det var lidt uvirkeligt pludselig at stå der, men en dejlig oplevelse.
Dernæst skulle hestene vartes, inden der var glögg og julekager, jagthornsmusik og almen hygge.
Det var en super jagt, gode spring, godt terræn trods megen regn inden jagten og faktisk tørvejr under hele arrangementet.
Så gik turen til Randers hvor der var gallafest til ud på natten.

Referent og hubertusvinder
Steen Buhl Larsen