Vinterjagt sne:

Bestyrelsen afholdte en vinterjagt, som dog ikke var en tællende jagt, med start fra Kompedal Lejeren.

Vi var 13 friske ryttere som var mødt op i de smukke vintervejr. Kim bød velkommen og ønskede os alle en dejlig ridetur i solskinnet.

Da Kompedalen var dækket af 15-20 cm sne, blev der ikke sprunget på de høje spring, første prøvelse for hest og rytter var nogle faste stammer på ca. 60 cm, der var pyntet på toppen med sne, hvilket gjorde at nogle af hestene sprang godt til, for ikke at røre "de farlige spring".

Derefter gik turen rundt i natravne reservatet hvor flere af de modige heste sprang de nye spring. Efter pausen varmede enkelte benene op på en fast bygget serie af forskellige typer spring.

Til sidst sluttede vi af med at ride/springe turen gennem dalen, hvorefter turen gik hjemad mod lejren i frisk galop.

Efter vinter ridtet, så havde Jens fundet den store "suppegryde" frem og der blev fyret godt op under melboller og hvad der ellers var i den gamle gryde J Det var en god afslutning i hyggeligt selskab.

Alle syntes det var en hyggelig dag i skoven på friske heste og smukt vejr.

 

Referent: Jette Lægaard

Jagt nr.:1 i Gludsted Plantage den 6. april 2013

Ræve: Severin Lassen og Knud Christensen
Master: Jens Laursen
Bagmaster: Jan Stranges
Referant: ??

Den første jagt var i Gludsted Plantage. Det kunne lige så godt have været en vinterjagt selvom vi skrev 6. april. Der var sne og is flere steder hvor solen ikke kunne komme igennem og nattefrost ned til -4 grader natten før. Så det var med megen skepsis at rytterne meldte til, men da vejrudsigten sagde at det ville blive fint vejr kom næsten alle. Og det blev fint vejr – høj sol og ingen vind.

Efter at Jens Laursen, som var master, havde budt velkommen fortalte jeg om mine bekymringer i de sidste uger op til dagen, med hvordan vejret havde medført en ændring i den planlagte rute osv.

Ved den første forhindring havde vi et uheld. Knuds hest kunne ikke lide føret og kurede ind i springet og væltede med Knud oven på.  Det så grimt ud, men der skete heldigvis ikke noget hverken med hest eller rytter.  Det var en dårlig begyndelse, men de efterfølgende forhindringer blev klaret af de fleste.

Der var 24 forhindringer som var placeret på åbne brandbælter og steder hvor solen havde tøet jorden så det var forsvarligt at springe dem.  Alle forhindringer var på grund af det tvivlsomme vejr, ikke sat i max. højde.  Af samme grund var de placeret uden de store udfordringer – dog var den sidste serie, der bestod af 7 forhindringer, placeret i et sving og mellem nogle træer, så det gav lidt udfordring her.

Dagens ”højdepunkt” var turen op på Isenbjerg som de fleste synes er lidt af en udfordring at ”bestige” og ride ned af igen. Det var sidste forhindring på en efter min mening dejlig start på jagtsæsonen.

Efter navneopråb, som gav enkelte ”deltaget” på grund af føret, kørt vi til Hjøllund Hallen hvor vi spiste vores frokost.

Referent Severin Lassen

Jagt nr.: 2 i Borris Plantage d. 20. april 2013

Ræve: Steen Buhl og Jens Laursen
Master: Kim Schewing-Christensen
Bagmaster: Bjarne Mørup
Referant: Gitte Eberhard

Jamen jamen, hvem kører ikke gerne en god tur, for at nå frem til en super god jagt?
Denne gang uden frost, og der med TAK til vejr guderne.
Mega dejligt område, fuld af muligheder. Og jeg skal love for at jagtbyggerne brugte det der stod dem nær. Dyb landing, skæl, marker, landingsbanen, skov og ja you name it !
Denne gang var vi ( endelig kan jeg skrive vi! ) 26 ryttere. Her i blandt også nogle gæste ryttere, fedt at se at folk tager sig godt af dem.
Og i denne jagt var der også to nye heste i faget, bl.a. min egen ;0)
Så mon ikke snart der sker noget ved antallet af deltagerer pr. jagt.
Steen, som har arrangeret denne jagt, har sørget for publikum. Her ved at arrangere transport rund på ruten via trailer med sidde pladser. Super gjort!
Igen fik vi et bevis for at air sikkerhedsvesten er effektiv. Til de som ikke rider med vest... Ja ja ved godt at sker der ikke noget, så var den aldrig nødvendig. Men er uheldet ude, så er den altså super.
Også til daglig dagens træning... Ikke for at nævne navne.
Efter jagten kunne vi nyde vores frokost i jagthytten, blæserne gjorde igen deres for at blæse middagen igang og færdig og nogle meddelelser blev delt ud.
Bl.a. skal man være obs på startstidspunktet på Fyn !!!
Tak til Steen for en super jagt. Og til i alle,super dejligt at været feltet igen


Referent: Gitte Eberhard.

Jagt nr.: 3 på Langsøe Gods d. 4. maj 2013

Jagtlægger: Fyns Jagtrideklub i samarbejde med Sportsrideklubbens Jagtafdeling.
Officials: Medlemmer af Fyns Jagtrideklub og Sportsrideklubben.
Referant for Jydsk Jagtrideklub: Gittr Eberhard.

Et dejligt vejr og en lysegrøn bøg
Jagten på Fyn var en stor oplevelse. Knap 100 heste, hvor af små 20 var fra jydsk.
Feltet blev delt op i tre, som så red med en rum tid imellem.
Solen skinnede og bøgen var sprunget ud, så smukt.
Der skete så meget den dag at jeg ved snart ikke hvor jeg skal starte. Men hvorfor ikke her.... Da vi endelig kommer afsted og er nået ned i skoven kommer en rytter ridende imod os. Grundet en fyldt blære må han af hesten og have det klaret. Da han hopper af lyder der et pifffffffff og så et PIS. Til jer med air veste, husk at løsne den fra sadlen før i hopper af ;0)
Under velkomsten bliver et også jydsk medlem udråbt til årets jagtrytter hos Fyns.... For senere at midste sin makker i feltet. Makkeren blev simpelhen væk fra feltet og måtte til sidst ride tilbage til godset.
Så det med en bagmaster, ses jo her at være en rigtig god idé.
Da vi kommer tilbage til slottet, lyder det sig at den rytter som mistede sin hest under jagten, kunne hente den ved smeden.
Smil over de ting som skete, og smil over at alle kom godt hjem. Trods alt!
Om jagten ; jagten var desværre bygget sådanne op at vi mest af alt kun kunne ride i enkelt kolonne over de fleste af forhindringerne. Det synes jeg bare er så skide øv. Det er ok på enkelte serier, hvis andet ikke et muligt. Men dette var under alle serierne.
Men til forhindringerne og udfordringerne kan jeg kun sige... Da var alt muligt og fantasien var godt brugt. Op og ned, snørklede stier, dybe landinger, vand , hørdel, udsigt og fange fold.
Stemningen var god og det tæller jo også en del.
Efter endt jagt, mødes vi jyske til frokost i det grønne. Skide hyggeligt og igen højt humør.
Endnu engang tak for en ok jagt

Referent: Gitte Eberhard.

Jagt nr.: 4 ved Wiffertsholm gods den 25. maj 2013

Ræve: Birgit Nørgaard og Erik Juul Jensen.
Master: Kim Schewing-Christensen.
Bagmaster: Bjarne Mørup.
Referant: Anne Sørensen.


Vejret var med os jagtryttere denne skønne lørdag den 25. maj. Østhimmerland viste sig med solskin og blå himmel, og på Gl. Wiffertsholm gods var skoven lysegrøn.
Vi blev budt velkommen foran hovedbygningen, hvor der blev holdt et minuts stilhed for afdøde godsejer Torben Ramshart Lindegaard. Hans søn, hofjægermester Flemming Ramshart Lindegaard, talte hjerteligt til os alle, en rigtig varm velkomst. Eftersom taler, velkomst m.m. lige tog lidt længere tid end normalt, så kom feltet først af sted omkring kl. 10.45 (det skal så senere vise sig ikke at have nogen form for betydning).
Jagtlægger Kim Schewing havde sørget for flot varieret terræn. Frodig skov og hede landskab med 7 udfordrende springserier. Her var god højde, snoede spring i lyngen og den sidste serie, som Kim kaldte ”Konge-serien” bravo – jovist, og alt tog vi i en rasende fart. Bestemt ikke negativt, tværtimod! Der var et kanon flow under hele jagten og ALLE fuldførte. Dette fantastiske tempo gjorde jo, at vi var færdige med jagten kl. 12.50 og så betød det intet, at vi var lidt forsinkede fra start.
Efter kærlig røgt og pleje af vore seje gangere, indtog vi frokosten i rytterstuen, hvor Kim havde bestilt KÆMPE landgangsbrød til folket.
Endnu en skøn jagt og højt humør i Jydsk Jagtrideklub.
Tak for det Kim.


Referent: Anne Sørensen

Forårs Jagt nr. 5 på Vejlskovgaard ved Odder


Jagtlægger: Hans Jacob Fenger
Ræve          : John Sørensen og Jens Lauersen
Master       : Kim Scheving
Hj.Master  : Gitte Eberhart
Bagmaster : Bjarne Mørup


Lørdag morgen den 8 juni er vi klar igen til at ride jagt og vi sætter kursen mod  Midtjylland, nærmere betegnet Vejlskovgaard ved Odder.
Vejlskovgaard er så smuk og det klæder gården, med den nye store flotte kvægstald. Over alt er der ro og orden. Flaget var hejst , gruset revet og vejret smukt.
Hr. Hans Jacob Fenger modtog os, 23 jagt ryttere, på cykel og i cowboybukser; han måtte fortælle, at også erfarne ryttere og heste kan risikerer uheld. Jacob, fik dog hurtigt opmærksomheden væk fra sig selv, ved at berette om Jens mures fald fra hest, fordi mureren måtte have hånden i en kokasse inden han kom på benene igen. :D
Jagten startede med en fantastisk opvarmning på ny slået marker med bakker og dale, et terræn alle jagt ryttere drømmer om og nyder på dagen.
Feltet var godt samlet, da vi kom til den først serie, som var lagt rigtigt godt omkring gården. Jagten var bygget så godt og opfindsomt så alle spring var noget særligt. Der var op ad bakker, dyyybe landinger, stengærde, spring ved skel og tre grøfte spring. En jagt i et dejligt terræn med godt placeret spring.
Alligevel var der flere stop og en del faldt af, en enkel rytter måtte af to gange. Især gik det meget uheldigt for Gitte Eberhart, som blev kørt på sygehuse med et brækket håndled.
Blandt tilskueren, var det godt at se de gamle jagt ryttere igen, Vagn, Keld, Marie Louise, Købmanden og mor.
Efter vores heste var sat i trailer, gik vi op på familien Fengers terrasse, hvor der var lagt dug på og sat stole frem til alle, så vi kunne nyde og dele vores frokost.
Mange mange tak til Jacob Fenger for en jagt i dette skønne bakke fulde terræn. Jagten holdt spændingen fra start til slut. Man kan virkelig fornemme, at du og dine hjælpere har brugt tid og kræfter på at gøre denne jagt til en " Herre jagt".
Hvor er det dejligt at være jagt rytter, et frikvarter fra hverdagen.
Hilsen Birgit

Referent: Birgit Nørgaard.

 

Forårs Jagt nr. 6 på Møns Klint

Jagtlægger: Storstrøms Jagtrideklub v) Poul Klenz Larsen
Ræve          : Louise Hansen og Kim Schewing-Christensen.
Master       : Henrik Rasmussen
Bagmaster : Poul Klenz Larsen

Fredag den 28. Juni var traileren kørt frem og hesten dopet, og vi klar en 6 timer lang køretur til Møn. Turen gik fint og vi ankom kl 17. Velkomstkomiteen sad alledere klar udenfor med en tiltrængt kold øl. Nogle af de først ankomne nåede endda en ridetur i den smukke natur.
Vi fik anvist vores værelse i Snehvides Hus - et lille skovløberhus ved siden af Stengården Lodge. Perfekte rammer for både heste og ryttere mm.
Fredag aften var der socialt hyggeligt samvær og fælles pizzabord. Vi havde en anden aftale og spiste rigtig lækre pandefisk på Hyttefadet ved Klintholm Havn. Vel tilbage på Lodgen slog vi følge til en godnatpils inden vi røg til køjs - nogle senere end andre !! 3 "yngre herrer" måtte dog lige have en påmindelse kl.  3.30 om næste dags jagt !!
Efter fælles morgenmad i Hovedhuset nåede stort set alle en tur ud på Klinten , og de hardcore tog de mange trappetrin ned - inden hestene skulle klargørers til jagten kl. 13.
Ved middagstid begyndte Storstrømsrytterne at ankomme og kl. 13 blev jagten blæst igang for 32 veloplagte og forventningsfulde ryttere ( 15 fra Jydsk og 17 lokale ).
Det blev oplyst at der var 27 forhindringer og turen var 14 km lang. Alle forhindringer var faste forhindringer i form af gamle og robuste kævler.
Selvom regnen var begyndt at drille lidt tog det absolut ikke fornøjelsen fra hverken ryttere eller tilskuere i det utrolig smukke bakkede landskab med et fantastisk vue over vand og land.
På turens første serie havde den ene Ræv dog problemer med den sidste forhindring og måtte have et par forsøg, i selskab med et par ungtyre som ikke brød sig særligt om de røde jakker.
Rævene havde også lidt problemer med at finde vej men det betød jo bare, at vi fik set endnu mere af det skønne landskab. På et tidspunkt rider vi i en græsfold med mange kreaturer hvilket en del heste ikke brød sig særligt om - især referantens krikke som dog reddede rytteren fra at bide i græsset ! Men desværre var der til slut et uheld hvor en tilskuer blev sparket i ansigtet af en hest. Heldigvis var det dog ikke så alvorligt som det i første omgang så ud til. Alt i alt en rigtig god jagt selvom regnen nu silede ned. Der blev hurtigt sadlet af og skiftet til tørt tøj inden vi blev bænket ved et veldækket frokostbord :) 37 glade mennesker hyggede sig nu de næste mange timer, med lækkert mad og rigeligt med våde varer..
En rigtig dejlig weekend var slut søndag formiddag, efter fælles morgenmad og oprydning. Et sådant weekendarrangement kan varmt anbefales, hvor hygge og socialt samvær er i højsædet ! Til slut en STOR ros til arrangørerne og køkkenpersonalet, for en for en skøn og veltilrettelagt weekend ! :))

 Mvh. Calle og frue