Herunder følger referater af forårets jagter 2009

Jagt nr. 1 på Harrild Hede

Jydsk Jagtrideklub. Lørdag d. 18. april 2009

 

Jagtlæggere: Britt Menne og Jakob H. Jensen

Ræve:           Britt Menne og Jakob H. Jensen

Master:          Jens Laursen

Bagmaster:   Jan Plenge

  

Årets første jagt 2009 i Jydsk Jagtrideklub, blev afholdt på den midtjydske hede mellem Ikast og Brande, i den skønne natur ved Harrild Hede, som byder på både skov og på langstrakte lyngarealer samt vandreklitter, der giver et spændende og kuperet terræn.

 

Dagen startede med at Britt og Jakob ankom kl. 08.30 med lidt sommerfugle i maven, for det er altid spændende at se, hvordan jagten ville gå. Men alt startede perfekt med det dejligste aprilsolskin fra en skyfri himmel, så jagten fik den bedste start. Snart begyndte de første trailere at ankomme til pladsen og efterhånden som terrænbanen blev fyldt op, forsvandt de værste sommerfugle.

 

Jens bød velkommen til de ca. 40 ryttere, han beskrev jagten som 16-17 km med 65 spring der dog var blevet reduceret ned til lige omkring 40 stk. Springene var en blanding af faste stammer, heraf nogle med gran og de så velkendte  JJR stativer. Da det var årets første jagt, var niveau og spring afstemt herefter.

 

Det blev givet informationer, skålet i blå gajol og spillet ”jagt begynd” på jagthornene og herefter gik det af sted.

Alle klarede første serie - dog måtte et par ryttere lige tage en lille sløjfe tilbage for at ramme det sidste spring, som stod gemt bag et træ.

Ved 2. serie var der et sving på 90 grader - ”Ankers spring”- den klarede alle, også selvom her var der et par stykker der måtte trække lidt i nødbremsen for ikke at ryge af sporet. Nogle af os så godt at Anker var gået helt op til springet, for at se hvordan rytterne ville klare det.

 

3. serie var på tre spring lavet på stammer og herefter gik det til 4. serie som startede med en dyb landing, efterfulgt af stammespring på 3 meters bredde, her valgte nogle at gå på enkeltkolonne, mens andre sprang tandemspring.

 

Efter pausen kom en serie på 8 spring, hvor der midtvejs var et spring på toppen og herefter kom feltet ned i bunden, hvor de blev mødt at endnu et spring, og bagefter var der placeret et spring op ad bakken igen. Alle klarede sig flot igennem denne serie og Jens med et lille ”juhuu” på springet i bunden.

Ved den udtørrede sø, var der et spring på toppen af en bakke med dyb landing, den klarede alle i flot stil, selvom nogle mente at den nok skulle trække et par ekvipager ud.

Springet blev kaldt ”badebroen” for der var en hest der syntes det var sjovt at gå ud på springet som en gangbro og så sætte af fra øverste stamme og hoppe ud….Det var under prøveridningen og stativet blev en anelse fladt i den ene side. Springet stod dog ganske godt fast, så det blev stående sådan til selve jagten.

 

Sidste serie var en blanding af stativspring og stammer, der snoede sig hen over en lang bakke, med både spring op og nedad.

Derefter gik det i skridt tilbage til pladsen hvor der var oprangering og opråb.

 

Da alle havde sørget for deres heste, var der fælles spisning i haven, da solen stadig skinnede fra en helt blå himmel. Solen kunne da også lige have prøvet på andet, da hver rytter var blevet bedt om at medbringe godt vejr.

 

Tak til rytterne og publikum for en rigtig god jagt.

Tak til skovfogeden for velvillighed og hjælpsomhed.

 

Renee Kristensen. 

Jagt nr. 2 Ruggård Gods. 

Ruggaard Gods 2. maj 2009

Jagtlægger: Finn Poulsen

Master: Finn Poulsen

Ræve: Kirsten Slemming og Jens Laursen

 

 

Efter 4 år var vi igen tilbage på Ruggård Gods ved Ebeltoft, hvor Finn og Kirsten var jagtlæggere, 30 ryttere i rødt og hvidt et flot syn.

 

Det var et fantastisk dejligt vejr, høj solskin og 18-20 grader og så er det jo bare en rigtig flot natur at ride rundt i og så er det jo en fornøjelse at høre Godsejeren sige at det altid er dejligt at se os da han og fruen også har reddet en del jagter i deres tid.

 

Vi startede ud med en fin opvarmning inden den første serie og så gik det ellers i et meget fint tempo hvor serierne kom jævnt og de var placeret rigtig godt med dybe landinger og skovridning så der skulle rides med god teknik.

 

Vi havde 3 afsidninger uden skader på hest og rytter, en del stop men det var så fint at dem der kunne risikere dette var bag i feltet som man jo skal og bør hvis hest eller rytter har disse problemer.

 

Alt i alt en skøn dag med heste og jagtkammerater.

 

Referant

Allan Heiselberg

 

Jagt nr. 3 - 16. maj 2009

Kompedahl Plantage
Jagtlægger:    Severin Lassen og Tanja Aulbjerg
Master:          Jens Laursen
Ræve:            Britt Menne og Jacob H. Jensen 

På en rigtig fin solskinsdag kørte vi forventningsfulde mod Engesvang, hvor jagt nr. 3 skulle rides i Kompedahl Plantage.

2 - 3 km. før ankomst til plantagen, blev der kulsort over os, og sluserne fra oven blev virkelig åbnet. 

Dette uvejr fortsatte under hele jagten, så vi red i mildt sagt fedtet terræn, hvilket var noget af en udfordring for både heste, ryttere og tilskuere.

Det regnfulde og kolde vejr, gav selvsagt mange "tissepauser" under jagten.

Når man tager føret i betragtning, var det usædvanlig flot, at jagten forløb uden uheld.

Vi red over en strækning på ca. 20 km., med omkring 40 fine forhindringer på ruten, alt dette blev gennemført på ca. 2,5 time, så alle gjorde det godt og vådt.

Den medbragte frokost, indtog vi i pausen i det hyggelige Skovfogedhus i plantagen, med hyggeligt samvær, og godt humør, som vanligt.

Alt i alt var det en dejlig jagt/dag, i et over ordentligt smukt område. 

NKJ

 

Jagt nr. 4 ved Poutrup

Referat fra jagten på Povtrup den 30. maj 2009.

Jagtlægger Bjarne Mørup

Master      Do

Ræve Calle og Susanne

Bagmaster Jens Laursen

 

Vi mødes alle på Povtrup ved Løgstør på en rigtig fin varm sommerdag, hvor solen skinnede fra en skyfri himmel og næsten ingen vind.

 

Der var mødt 25 friske jagtryttere op til denne jagt.

 

Klokken 10 bød Bjarne velkommen til os alle til dette specielle område med ønsket om at vi måtte få en god jagt.

 

Turen var på 18 km og med 45 spring som skulle passeres. Stemningen var rigtig god, godt selskab godt vejr og pinse weekend.

 

Den første springserie var primært store stammer som var lavet, så det var udfordrende lige fra starten.

 

Landskabet er fladt da det er tidligere fjordbund fra Limfjorden som er indvundet, med gården placeret på kanten til et mere kuperet terræn.

 

Povtrup er en gård med 300 ha primært beliggende i et indvundet fjordområde. Den drives med planteavl samt produktion af slagtesvin

 

Turen gik via markveje igennem hvedemarker (sprøjtespor) og brakarealer og en grusgrav.

 

Springene var rigtig gode og placeret så der var noget udfordring forbundet med det for de fleste.

 

Der var spring på vej ned i grusgraven, som også var med på vej op igen.

Der var med dyb landing, grøft samt mange med kævler og bomme placeret på en spændende og udfordrende måde.

 

Da vi kom tilbage til Povtrup kunne det konstateres at der ikke havde været uheld eller afsidninger, og næsten alle disse gæve ryttere kunne melde fuldført.

 

Efter at have plejet hestene var der lagt op til at nyde medbragte madpakker i festsalen.

Bjarne indledte med at konstatere at alt var gået godt og takkede Merete og Henrik for deres interesse for at ligge arealer og husrum til til et sådant arrangement. De havde dog prøvet det 4 år tidligere, så de vidste hvad de gik ind til.

 

Hans Jakob Fenger var så elskværdig at give en lille en til maden pga. for sen fremmøde til sidste jagt, men ytrede sin forundring over at der kan holdes jagt på en så, for andre jægere, stor dag. (16.maj er dagen hvor bukke jagten starter.) Han mente ikke at det var med st. Hubertus`s velvilje at det skete.

 

Formanden takkede vanen tro Bjarne og hustru og alle hjælperne for det stor stykke arbejde det er at lave et sådant arrangement efterfulgt af det traditionelle 3 x jysk hurra.

Det var en rigtig god dag.

 

Steen Buhl Larsen

Jagt nr. 5 ved Salten Langsø

 

Lige da jeg skrev nr. 5 kom jeg til at tænke på Gulag et nummer i rækken.

Men denne jagt var jo noget ganske særligt. Det var Marie Louises 70 års fødselsdagsjagt. Sponsoreret og tilrettelagt i al hemmelighed af PH. Jeg tror det lykkedes dem at holde det hemmeligt i ca. 20 min.

Jagten var naturligvis bygget og lagt af Peter Wessel & Co., hvilket jo b… for en vis kvalitet, men her havde de da haft en ganske særlig god dag. Både vejr og bundforhold var i særklasse.

For så vidt startede vi jagten fredag morgen kl. 9.00. med at spille fødselsdagssang for Marie Louise på hovedgaden i Tønning. Helt tilfældigt havde PH sørget for morgenbrød i stuen efter det store optog. Det burde man gøre noget oftere.

Marie Louise havde valgt i al hemmelighed at ride Master på sin fødselsdag. Hun påstår at efter lidt over 300 jagter var det hendes første som Master. En lidt sen debut, men ikke så meget mere glansfuldt.

Det blev et felt på 40, som blev budt velkommen af Master. Og så gik vi i gang. Efter de første 100 m i skridt, bidrog de første med et af dagens muntre indslag…spændende.

Jeg havde tiltusket mig den ære at ride som hjælpemaster sommetider lige bagved sommetider lige foran.

Det var en fantastisk tur. Vi havde lidt bøvl med at holde sporet på rævene. Ræve er noget uforudsigeligt kram, men de blev jagtet.

Dagens store øjeblik var da jeg slap af med 2. hjælpemaster og fik Master for mig selv på de sidste 2 repriser.  

Vi sprang ligkisten sammen og fortsatte den lange vej mod den sidste grøft.

Her lå jeg i lidt adstadigt tempo forrest hen mod grøften. Men ca. 12 m før grøften tordnede Master forbi i bedste stil.

Marie Louise, jeg var imponeret, jeg tænker faktisk på det endnu.

Efter hornblæserens jagt forbi var der arrangeret ta’ selv bord på savværket og frokost i det grønne. Med taler og sange.

Marie Louise og PH tak for en stor oplevelse.

Tænk at være Master på sin 70 års fødselsdg.

                                                                                          Peer Eilersgaard