Jagt nr. 6 Gl. Estrup d. 07/09-19

Master: Tessa Pultz

Bagmaster: Hans Jakob Fenger

Ræve: Jens Laursen og Kim Schewing

Året 6. jagt, som var den første efterårsjagt, blev afholdt i den smukke natur omkring herregården Gl. Estrup. Der deltog 19 equipager til denne jagt.

Denne tur beviser at man ikke behøver 250 ha for at arrangere en jagt. Selvom arealet var lille, fik vi en fantastisk rute på 14 km med ca. 40 forhindringer.

Vi var heldige med det fantastiske solrige efterårsvejr. Tessa havde arrangeret turen ned til mindste detalje. I mine øjne må Tessa være en spåkone, for da den kortvarige byge faldt, kunne vi være i læ og nyde en lille dram under trækronerne ved det lille skovarbejderhus mens hun fortalte historien om stedet.

Der har ikke været afholdt jagt på Gl. Estrup i mange år, men med Tessas store indsats lykkes det og jeg håber ikke det bliver sidste gang.

Så en stor tak skal lyde til Tessa Pultz for hendes store arrangement og selvfølge en stor tak til de fremmødte for en god jagt.

Denise Larsen

Jagt nr. 7 v/Bording Mark d. 21. september 2019

Master: Kim SchewigRæve: Kristian Fjendbo og Severin Lassen
Bagmaster: Bjarne Mørup


Lørdag formiddag mødte 24 friske jagt ryttere op hjemme hos Severin, som havde planlagt en flot jagt.

En dejlig lang jagt på ca. 20 km og ca. 40 forhindringer. Det var i en formidabel natur og et stort område med b.la. fiskesøer og pileskove. Og ikke mindst et meget upåklageligt solskins vejr med 22 grader.

Masser af planke spring, hvilket ikke gjorde noget da naturen var dejlig.

Det var en spændende og udfordrende jagt. Der var mange skarpe sving og springene kom hurtigt, så der skulle rides og styres lidt ekstra hvilket var dejligt med udfordring på den måde.


2 ufrivillige afstigninger var alt det blev til, et fint rullefald af mig selv, efterfulgt af et fald fra Hans Peter, hvilket min rytterløse lille hest nok var skyld i. Hans Peters hest satte en sko og stak af langt langt væk.

Den blev fundet et godt stykke væk med en lille flok rolige fjordheste. Heldigvis ingen tilskadekommen.


Som sædvanligt et flot op mødt publikum, som også nævnte at de kunne høre rytterne sludre på højtryk lang tid inden de kom til springene.


Til frokosten efter var der sørget for de lækreste landgangsbrød, diverse kager og drikkevarer, som blev nydt i det dejligste solskinsvejr på terrassen. (faktisk så meget solskin at den røde jakke skulle af


Mvh Mette Bisgaard

Jagt nr. 8 ved Skive Rideklub

Søndag den 6. oktober 2019.

Ræve: Kristian Fjendbo og Carina Teglgård

Master: Severin Lassen

Bagmaster: Bjarne Mørup

Det var en flot efterårsdag, stille med fint solskin efter en kølig nat, fantastisk vejr til at ride jagt.

18 jagtryttere mødte frem til en rigtig god oplevelse sammen med mange publikummer som også havde mod på en tur i skoven.

Der var mange fine og spændende springserier lagt på ruten. Spring af en god kvalitet og passende sværhedsgrad med udfordringer. Stemningen i felter var som altid god og indehaverne af æres titlerne vartede godt op med flaskerne her hvor jagt året går på held.

Terrænet var perfekt selv efter den megen regn efteråret har budt på. En fin sand/ skovbund. En spændende jagt. Kristian med hjælpere har bygget en jagt veltilrettelagt i et tror jeg begrænset areal, men har formået at variere turen således at man har et indtryk af at vi har været i et stort skovområde.

Der var et enkelt uheld hvor hesten gled og rytter og hest desværre gik hver til sit, dog genforenet senere på dagen og Ingen kom til skade.

Tilbage på Skive rideklub kunne vi varte hestene imens glæden til at mødes til en samlet afslutning i klubbens cafeteria hvor der ventede en dejlig kartoffel/porresuppe. (Hvad er mere aktuelt i netop ”Kartoffelland”)

Efter fortjente lykønskninger og hyggeligt samvær var der kun bilturen hjem efter en rigtig god jagt, hvor oplevelserne havde mulighed for at lagre i hukommelsen.

På gensyn med tak for en god jagt.

Steen Buhl Larsen

 Jagt nr. 9 Referat fra jagten i Thy.

Så går turen ud i det nordvester hjørne af Danmark, også kaldet udkantsdanmark. Landsdelen kaldes Thy. Og dem der bor her kaldes Thyboer. Personligt kender jeg en del Thyboer. Fælles for dem alle, er at de er utrolig gæstfrie og man altid føler sig meget velkommen. Dette gælder ikke mindst for værtsparret til årets jagt nr. 9. Nemlig Suzanna og Jesper(samt Frederikke) som bor på deres bondegård i kanten af Thy Nationalpark.

Suzanna havde igen og nu for fjerde gang påtaget sig at arrangere en jagt for Jydsk i Thy’s flotte, vilde og rå natur. Først skal der søges tilladelse hos Naturstyrelsen og lodsejere. Ruten skal findes. Der skal bygges spring, som selvfølgelig også skal pyntes. Ja. Suzanna går ikke på kompromis med noget.

21 ekvipager var mødt op til jagten i Thy. Efter en velkomst og en kort orientering fra formanden var vi klar til at ride i terrænet. Suzanna og Carina som ræve. Kim som master og Bjarne som bagmaster.

Turen startede med en kæmpe regnbyge med hele to regnbuer over os. Men inden rytterne havde opfattet hvor våde de var blevet, så lød jagthornet. Første serie lå ret foran og hurtigt fandt alle ud af at jagten i dag ville byde på rigelige med udfordringer i form af vand.

Efterårets megen regn havde dannet både søer og floder i Thy Nationalpark. Efter fire serier med masser af vand og udfordrende spring var der tid til en pause. Der var her en super god stemning, hvor der livligt blev snakket om rutens første halvdel. Alle troede at det værste af ruten var redet igennem.

Men efter pausen blev vi klogere. Der var dybe vandhuller der skulle passeres og galop gennem noget der mindede om en flod. Ja. Igen mange fine udfordringer til både hest og ryttere.

Ved jagten afslutning blev der holdt parade. Trods en enkelt dum afsidning havde de fleste fuldført jagten. Der var store roser til Suzanna for en fantastisk flot og spændende jagt.

Suzanna bød os nu inden for i gildesalen som i dagens anledning var pyntet flot op. Her kunne vi nyde en Fiskepålægskagemand fra den lokale fiskehandel ” Det Gamle Røgeri.”

Tak til dig Suzanna samt alle dine hjælpere og terrængivere for at lave en fantastisk jagt til os.

Ulrik Kjærsgaard

Jagt nr. 10, Hubertusjagten 2019

Den 9 november 2019

jagt

“Vi står på skuldrene af dem, der startede Jydsk Jagtrideklub og de medlemmer før os, som har beriget os med erfaringer, som vi drager nytte af i jagtrideklubben i dag”. 

Nogenlunde sådan var ordene fra en af Hubertusfestens talere, for nu at starte referatet i omvendt kronologisk orden. I det udsagn ligger der jo en respekt for og kærlighed til det dna, som klubben er dannet af. 

Med det in mente kan man ikke finde et mere velvalgt sted for vores Hubertusjagt end Bidstrup Gods. Allerede når man kører op til godset, får man et vue mod hovedbygningerne, alléen og de store gårdspladser som fortæller, at vi her er i et med historie og natur. Og godsejerparret er også meget venligt stemt over for ryttere i al almindelighed og over for os jagtryttere i særdeleshed. Tak for det! 

Det er let at komme i den rette Hubertus-stemning. Det sker helt automatisk, når man rider ad alléen op til hovedbygningen til parade, hvor det 7 mand store jagthorn-orkester venter på trappen. Og når master Kim Schewing-Christensen sætter rammerne for de 24 deltagende ryttere og præsenterer dagens program for publikum. Ja, så er den der. 100%. 

En klog jagtrytter har sagt, at man ved, at det har været en god jagt, når der bliver snakket og grinet i feltet. Og allerede før vi red ud på ruten, var det kriterie godt på vej til at blive opfyldt. 

Et par galopture og så et par stigninger op ad bakke i skoven. Opvarmningen var godt i gang, da min venstre stigbøjle pludselig knækkede. Jeg så i ånden, at det ville være retur til traileren, ingen parade og ingen glæde ved en veloverstået jagt. Men nej, en jagtkammerat foreslog at spænde stigremmen ned og stikke foden i remmen. Selvfølgelig - og afsted igen. I et kækt øjeblik overvejede jeg faktisk at afmontere den anden bøjle, så remmene kunne blive lige lange. 

Nu kom repriserne - 4 før pausen og 4 efter. Først de faste forhindringer i skoven - og dernæst den famøse grøft, der i år bestod af 3 A-spring med en oxer med gennemslag, som sidste spring før grøften. Enkelte ryttere skulle have et ekstra forsøg, en rytter fik en udramatisk afsidning og en enkelt ekvipage måtte uden om grøften. Og bagmaster Hans-Jacob Fenger og master kunne gøre status lidt længere fremme i skoven. 

En sløjfe tilbage rundt om godset, hvor den ene ræv, Carina Teglgaard, måtte stoppe på grund af en tabt sko. Jens Laursen overtog, så det nu var ham og Bjarne Mørup, der udgjorde rævene. 

Nu kom reprisen i skovbrynet, hvor forhindringerne var hævet med A-spring - og med den store kævle som sidste spring i serien. Alle red på, med den ærefrygt, som kævlen kalder på. Alle kom igen godt over - og der blev talt om, at bundforholdene faktisk var ret gode, på trods af den store mængde regn i dagene op til jagten. 

Derefter en serie A-spring som var pyntet med bøgegrene og gyvel-afklip, så de faldt i med skoven, og enkelte spring var med gennemslag. Her var der ingen kære mor. Der skulle rides på og ingen vej uden om. Igen kom feltet over uden dramatik. Men hov, i et skarpt sving, gled en hest og snublede, så rytteren faldt af. Air-vesten blev udløst - og rytteren nåede dårligt at ramme jorden, før hun annoncerede, at hun var ok. Et hurtigt lån af vest - og feltet kunne ride videre. 

Pause ved et lille skovhus, hvor publikum ankom lidt senere end feltet. Feltet måtte vente et par minutter på den kolde øl og snitten. Mere blev det ikke til og gud ske lov for det. Kun en tåbe frygter ikke en tørstig jagtrytter. 

Efter pausen startede vi med en reprise på ”de nye hylder”, som bestod af først en stejl stigning, så 3-4 A-spring, og afsluttende med to skarpe hårnåle-sving.

 Anden reprise efter pausen var ”Bøgebakken”, som udgøres af en række faste forhindringer, afsluttende med en stor tripple bar. Umiddelbart efter denne, red vi ned af en meget stejl skrænt. 

Nu kom turen til reprisen på 3 ”hylder” i den nu fældede granskov. Under jagtbygningen gav skovbunden og stierne anledning til megen bekymring over rødder og grene, og der skulle bruges både traktorkræfter og gode jagtlæggerkundskaber, så de 9 spring i ”slangegang” kunne blive acceptable at ride på, både op og ned. I år må det have været ekstra se-værdigt for publikum, når feltet slangede sig op ad bakken, fordi der nu er frit udsyn. 

Sidste reprise med faste forhindringer, før vi red til opløbet. Men hov, Tessa Pultz måtte for 2. gang ned og inspicere skovbunden på 3. sidste forhindring. Ingen skade sket, omspring for resten af feltet - og sørme om ikke undertegnede var ved at stå på næsen ved næstsidste spring. Men min hest var en kammerat og fik os på ret køl, før jeg nåede at udse mig et godt sted at lande. 

Nu til opløbet. Feltet i opløftet stemning. Master Kim kridtede banen op til opløbet. De ryttere, der ikke havde kvalificeret sig, skridtede inden for opløbscirklen. 

Bred front og Riiiiiiiid. I guder hvor den fede lerjord blev sendt bagud. Undertegnede er stadig lidt øm over min nye ridejakke, så jeg red godt ud til højre for at undgå de allerværste kaskader. Calle Persson var hurtigst fremme ved første sving og drejede - ikke til venstre, som vi andre gjorde. Nej, han drejede til højre, og det så det ud som om, at han ville demonstrere sine flotte evner på hest. I det ene øjeblik hang han med fødderne øverst på højre side af hesten, og i det næste øjeblik på venstre side. Undertegnede har ikke set den slags akrobatiske øvelser til hest siden jeg så et voltigerings-show i Herning. Resultatet blev det uundgåelige - en, gætter jeg på, ufrivillig afsidning, og hesten fortsatte på egen hånd. 

Øjnene tilbage på afviklingen af opløbet. Malene Birk Mortensen fik fat i den venstre rævehale, og i højre side udspillede der sig lidt dramatik. Master Kim fik fat i den højre rævehale, som knækkede - derefter fulgte 2 måske 3 ryttere, som forsøgte at få fat i stumpen, der sad tilbage. Til slut kom en rytter og fik fat i - og holdt godt fat i - stumpen, så den måtte forlade pælen. 

Stumpen var "den rigtige" hale, som var blevet en del kortere. Det røde bånd sad på stumpen og derfor blev indehaveren udnævnt til Hubertus-vinder 2019. 

En masse lykønskninger fra gode jagtkammerater, montering af roset og Nis Valdemars æresdækken på hesten og retur til godset imellem de 2 ræve, som introducerede Hubertusvinderen for de glæder og pligter, der ligger i forlængelse af jagten ved Hubertusfesten. Men som bekendt bliver der ikke skrevet referat fra festen! 

Parade, rytterhilsner og flere lykønskninger til de 2, der fik fat i rævehalerne - og derefter var der glögg og småkager i Møllehuset, mens jagthorn-orkestret og vores egne 3 fantastiske jagthorn-blæsere leverede en festlig afslutning til deltagere og gæster på årets Hubertusjagt. 

Her, dagen efter, sidder jeg og nærstuderer Hubertuspokalen med alle de mange indgraverede vindernavne fra 1965 til 2018 og finder også Marie-Louise Christensens navn. Hun blev Hubertusvinder i 1985. Marie-Louise, der nu er fyldt 80, var også til stede som publikum ved dagens jagt. Vi fik en dejlig samtale, mens vi nød et glas glögg. Marie-Louise fortalte små anekdoter fra et langt liv som jagtrytter og fortalte, at hun har deltaget i 41 Hubertusjagter! 

Vi står på skuldrene af medlemmerne før os, som på deres egen måde har været medvirkende til, at klubben og dens bestyrelse, år efter år og i stor kærlighed, viderefører den traditionelle Hubertusjagt i Jydsk Jagtrideklub. Af hjertet tak! 

Ole Engbo Mikkelsen

Hubertusvinder 2019