Her finder du referater af alle eftersjagter i 2016

Referat nr. 6 mangler....

7. Jagt - Jagtreferat fra Harrild Hede den 17. juni 2016

DSC 0730 2

Jagtlægger: Tina Kristoffersen og Henriette Kristensen

Ræve: Karina Teglgård og Tina Kristoffersen.

Master: Henriette Kristensen.

Bagmaster: Bjarne Mørup.

En dejlig morgen at vågne til, helt stille vejr og næsten skyfrit, helt klart en god dag at tage på jagt!! Af sted med hestene, kaffe med i bilen, og en tur omkring tanken og få et rundstykke med på vejen mod Herning.  Da vi ankom på Klinkhøjvej 8, sad Rene som ”p-vagt”. Hun tog dog kun imod jagtcheks.!!  Der var højt humør fra starten og da alle havde hilst på hinanden begyndte folk at sadle op til en ny spændende jagt.

Afsted det gik - ud på den smukke hede og skov, med 7 serier og 34 forhindringer. Det var en fantastisk jagt med alt hvad ”jagt hjertet” begærer. Der var vandspring, rigtig flotte pyntet spring med blomster, bøgehæk, spring pyntet med gran, hvor hestene virkelig sprang til og rytterne fik en fed oplevelse, trapper, gode galopper i sandbund hvor man virkelig fik testet hestenes kondition, bakkede og snørklede spring i skoven og ikke mindst en rigtig flot bred front ud over marken, den flotteste der er redet i Jydsk Jagtrideklub i længere tid.

Vi havde en enkelt ufrivillig afsidning i første serie, men vores jagtkammerat kom heldigvis ikke noget til. Hun havde dog mistet sin stigrem med bøjle i faldet. Den blev fundet og Henriette var så sød at donere hendes hårelastik til bøjlen så vores kammerat kunne gennemføre jagten sikkert.

Vandserien gav lidt udfordringer for nogle ryttere, der blev lidt kø foran serien, men jeg tror at alle fik en succes oplevelse og de fleste fik gennemført jagten og havde en fantastisk tur.

Da madpakken skulle nydes var der rosende ord til jagtlæggerne og Erik rejste sig og gav en lille forfriskning til ganen i anledning af at han den. 3. september fyldte 75 år og den. 15. oktober kan fejre guldbryllup med hans fantastiske kone. Stort tillykke herfra og rigtig flot at man stadig sidder i sadlen når man er fyldt 75 år. Britt blæste en rigtig flot gratulering for Erik og det var en smuk afslutning på en smuk og dejlig jagt.

Gitte Stoltze

Jagt nr. 8 Thy Naturpark

2016 10 08 12 36 15Jagtlægger: Suzanna Child

B- repræsentant: Kim Schewing Christensen

Ræve: Carina Sørensen og Suzanna Child

Front Master: Kim Schewing Christensen

Bag Master: Bjarne Mørup

Deltager: 30 ekvipager

Lørdag morgen, tidlig op, med bilen og trailer pakket med udstyr og heste, drog vi mod nord, humøret var højt og vi var forventningsfulde og spændte på hvad Suzanna og Jesper ville byde på denne gang. Da vi efter to timers kørsel nåede frem til Thy blev vi mødt af flere jagtkammerater der som os havde besluttet at nyde endnu en lørdag i godt selskab. Da vi havde sadlet vores heste og linet op, blev vi budt velkommen af Master, der fortalte at jagten var af passende længde med lige så passende antal spring og at vi havde en god og spændende jagt i vente. Første serie var på en snoet sandvej ud gennem en lille fyrskov, det gik op og ned rundt højre og venstre med spring rundt i sving og op af bakker, så var vi lige som i gang og Menjas adrenalin knap var sat på on. De næste par serier lå på brandbælter og stier rundt i kanten af naturparken. På en af serierne skulle vi springe fire og fire, hvilket ikke gik lige godt for alle, der var to grøfter der voldte lidt problemer. Sidste serie var lagt rundt om Suzanna og Jespers gård, hvor vi sprang 6-8 stammer, serien sluttede med et dobbeltspring over vejen, der krævede en afsidning, men rytteren kom op igen og sprang serien færdig. Efter endt navneopråb, vartede vi vores heste og vi mødtes i jagthytten til fælles spisning og hyggeligt samvær.

Referant: Henriette Kristensen

Jagt nr. 9 ved Nibe, Farstrup, Himmerland

Tessa Og Mogens I Farstrup

Lørdag d. 22 oktober 2016                                    

Jagtlægger: Bjarne Mørup

B-repræsentant: Bjarne Mørup

Ræve: Bjarne Mørup og Gitte 

Master: Kim Schewing Christensen

Bagmaster: John Sørensen

Ifølge vejrudsigten

for lørdag d. 22/10 skulle temperaturen føles som 0-5 grader, hvilket ikke var særlig meget taget i betragtning af, at de fleste blot var iført ridejakke og skjorte. Kl. 10.30 bød dagens master de fremmødte jagtryttere, deres heste og publikum velkommen. Vi fik som altid en lille forfriskning og jagten blev blæst i gang. Herefter vi drog af sted ud over markerne og humøret var på sit højeste. 

Dagens serier bød på lidt af hvert. Til at begynde med passerede vi forhi

ndringer af forskellig slags placeret midt i levende hegn, og sprang således fra mark til mark. Senere mødte vi en dyb landing, tre grøfter, mange stammer og stativer, som var pyntet med grene og gran. Serierne strakte sig over flade marker og snoede sig igennem mindre bevoksninger, hvor det gik op og ned. Efter pausen linede vi op til bred front, og galoperede, hvad der skulle have været bøjle ved bøjle, hen over en flot grøn mark, indtil vi nåede publikum. Her fandt vi igen vores pladser og fortsatte op på en ny mark, hvor endnu en serie lidt efter ventede. 

I pausen demonstrerede Jens sin egen tobenede springteknik, mens vi andre nød en øl eller sodavand.

Stort set alle meldte fuldført. Ingen afsidninger. En enkelt forhindring måtte udgå, da den øverste bom blev delt i to. 

Efter en vellykket jagt i det nordjyske vartede vi vores heste, hvorefter vi samledes til frokost, som bestod af lækkert landgangsbrød, der dog var en smule forsinket. Samlingsstedet var i et dejligt opvarmet lokale på den nærliggende hønsefarm. Stille og roligt tøede vi op. Der blev sagt et par ord og ejerne af farmen fortalte lidt om deres virksomhed.

Til sidst blev der hilst af og sagt på gensyn til hubertusjagt ved Bidstrup. 

Tak for en herlig jagt! 

Tessa Pultz

Jagt nr. 10 - Hubertusjagt Bidstrup Gods

2016 11 12 13 08 1312. November 2016

Jagtlægger: Bestyrelsen

B-repræsentant: Bestyrelsen

Ræve: Bjarne Mørup og Gitte Stoltze

Master: Kim Schewing Christensen

Bagmaster: John Sørensen

Traditionen tro mødte de Jydske jagt ryttere op til årets store Hubertus jagt på Bidstrup gods lørdag d. 12. November. Morgenen var kold, men trods frosten var mange ryttere mødt op for at deltage. Alle rytterne og tilskuerne samledes på gårdspladsen, hvor Kim bød os alle velkommen og ønskede god jagt. Vi havde i år gæster med både fra Fyns jagt klub og Sportsrideklubben. 

Lige som jagten blev blæst i gang brød solen gennem tågen og varmede dejligt. Bestyrelsen havde i år lagt en ny, spændende og udfordrende rute med både nye og nogle af de gamle serier, som bød på alle aspekter inden for jagtridningen. Vi havde serier med A-spring 2 og 2. En skøn og sjov tur på ”hylderne” i slangegang 1 og 1 med hornorkesteret blæsende mellem hylderne, en tur på "militarybanen" og en dejlig serie, hvor vi red 4 og 4 og ikke mindst den store grøft, som gave lidt udfordringer. Turen var smuk og spændende i landskabet omkring godset og trods den kølige luft og et par enkelte afsidninger var humøret højt gennem hele feltet.

Efter vel endt jagtridt stod turen nu på opløbet, hvor Frederikke og Lillebror skød gennem feltet og fangede den rigtige rævehale og velfortjent blev årets Hubertusvinder.

Festdeltagerne samledes i baren på Hotel Randers til en eller flere ”fyraftens øl” inden aftens Hubertusfest, hvor årets og de foregående års Hubertusvindere blev hyldet og fejret. Hotel Randers serverede en udsøgt middag med dejlige vine til. Alle traditioner blev overholdt og taler udført, mens toastmaster Jan guide os gennem aftenen. Efter middagen spillede bandet op til dans og alles træben blev svinget rundt på gulvet.

Det er det første år, jeg har været med til både opløbet og Hubertusfesten og det hele levede op til alle forventningerne. Det var en super skøn dag og aften. Og det er bestemt ikke sidste gang jeg deltager.

Bettina Bertelsen