Her er så efterårets referater som løbende bliver tilføjet efter hver jagt.

Referat af jagterne nr. 6 og 7 den 21 og 22  august 2010 på Tirsbæk Gods. 

Vi glædede os sådan til denne week-end, så vi tog allerede hjemmefra fredag, fik hestene opstaldet hos Ann Kristine i Hedensted og slog et slag omkring campingpladsen for at hilse på. Der var flere ryttere ankommet og i gang med Birthes rabarberkage og andet flydende. Vi selv skulle bo på Transportcentret lige i nærheden og vandt retten til at skaffe Pizzaer med til fællesspisning. Vi måtte en tur til Vejle efter dem. Det blev en hyggelig aften selv om nogen var godt brugt næste morgen.
 

Lørdag ankom vi med hest og trailer, godt hjulpet på plads af Jens Betjent, som fik mange trailere på plads, det var noget af en opgave for pladsen var trang, heldigvis var vejret nogenlunde efter nattens regn.
 

Kl. 10.15 blev der blæst til samling inden jyder, fynboer og sjællændere i sluttet trop red de 3 km til Tirsbæk Gods. Ca. 40 ryttere i høj stemning.
 

På slotspladsen blev vi modtaget af et jagthornsorkester (dette års danmarksmester) og de tyske jagtryttere med deres hundekoppel anført af Joachim Martens som på engelsk orienterede om det forestående. Marster Jens Laursen bød velkommen og alle fik en lille forfriskning. Det var et imponerende som næsten ikke kan beskrives.
 

Som ræve red Tina Bach sammen med den tyske sporlægger der har 2 metalholdere en på hver side af hesten med en væske der dryppes på jorden for at lægge spor til hundene.
 

Marster Joachim Martens, mellemmaster Jens Laursen.
 

Så blev der blæst jagt begyndt og feltet red mod første serie som var omkring en stor kornmark hvor kornet var blevet snittet inden en serie på 6 forhindringer var placeret. Derefter fik hundene et hvil og rytterne kunne nyde udsigten over Vejle Fjord. Næste serie var 4 rigtige godt placeret i et skovområde. Så fik hundene et hvil igen inden den sidste serie på 6 spring som var de eneste hvor tilskuerne fik fornøjelsen at se feltet. I pausen var der der øl til rytteren og vand til hundene som benyttede sig af en rislende bæk og fik kølet poterne. Der blev blæst jagthorn og feltet red en tur til fjorden hvor også hestene fik skyllet ben og Jan Strange tog sig et ukontrolleret møde med vandet. (husk Jan ingen tager jakken af før jagten er slut)
 

Jagten sluttede på slotspladsen og igen et imponerende syn af hunde heste og ryttere og tonerne fra jagthornene der spillede harens død og jagt forbi. Så blev hundene fodret, det forgik midt på gårdspladsen men ingen af hundene rørte maden før de fik lov.
 

Nu gik turen så tilbage til campingpladsen og efter vartning af hestene var der gratis sandwich på Tirsbæk.
 

Lørdag aften var der festlig sammenkomst i teltet med helstegt gris og salatbord. Vi var 80 deltagere. Det var en rigtig hyggelig aften, men blev afbrudt af Merete ( arrangement chefen)  som oplyste, at de tyske ryttere var taget hjem på grund af en misforståelse, så der blev ingen hunde til søndagsjagten. Vi bestemte at vi ville ride alligevel, festen fortsatte med besøg af "Lumberjach"  som hurtig fik vores hestepiger til at interessere sig for skovhugst.
 

Britt Menne havde komponeret en Tirsbæk sang som vi hurtigt fik lært godt anført af pigekoret - Calle og Britt på fløjte. Tak for det Britt den var rigtig god.
 

Alt tydede på, at det var en vellykket fest som for nogens vedkommende varede til ud på de små timer, der var da nogen der næste morgen havde influenza lignende tilfælde.
 

Søndag morgen blev der atter blæst til samling og et nu noget reduceret jagtfelt red til slotspladsen. Solen skinnede på trods af nattens regn og vi blev modtaget af tonerne af jagthornene, marsters morgenhilsen og et glas portvin.
 

Ræve Tina Bach og Kirsten Slemming.

Marster Jens Laursen.
 

Turen var jo den samme som lørdagsjagten og gik uden problemer, trods den meget tunge og lerede bund hvor hestene virkelig kom på arbejde den 8.km lange rute. Ros til vores heste.
 

Efter afslutningsparaden og tilbagekomsten til campingpladsen hvor hestene blev vartet havde Anne og Kim hentet sandwich til os alle vi spiste dem i teltet inden hjemturen.
 

Det har været en oplevelse at være med, både som rytter og tilskuer, så på alles vegne siger vi TAK til bestyrelsen og deres trofaste hjælpere for det kæmpe arbejde de har lagt for dagen.

 

Birgit og Kirsten Nørgård

Jagt nr. 8
Referat af jagt den 4. september ved Bording mark 

Den jagt startede i det skønneste vejr med høj sol skind som jeg også havde kørt i hele vejen der til fra Thy af, skønnere kunne det jo ikke blive men det blev det, da vi først kom i gang med jagten. Vi var 27 glade jagtrytter.

Vi red langs en grusvej og igennem en gårdsplads og hilste på de lokale som var ud at se hvad vi var for nogle med smil på.

Så kom vi i galop og over de første for hindringen på en sti, hvor efter vi red videre på en stub mark Den næste serie var med først en grøft, som der kom et stop på men vi komme alle over og videre i et sving og så et par hop mere.

Der var mange gode og udfordrende spring i alt 36 og områder var maget varieret, blandt andet en brakmark eller en lille dal lidt bumpet men gode spring, efter det holdt vi en pause med øl og vand samt line op før og efter pausen.

Videre i det skønne vejr og terræn med flere spring og udfordringen.

På et af springene var et styrt hvor hele springet blev jævnet med jorden men rytter og hest kom hurtig på benene igen og sprang som var der intet sket, det tager jeg hatten af for og nævner ingen navne.

Den sidste lille udfordring, var en grøft som næste alle kom over, hvor efter det gik hjem til start sted igen.

Der linede vi op bag søen, det så godt ud tror jeg, jagten blev blæst af og vi vartede vore hesten og ind til mad og snak samt en rigtig god kringle i garagen   

Tak for en endnu et godt og vellykket jagt. 

Referent Carina Frederiksen Thy

Jagt nr. 9 ved Kompedallejren den 18. september 2010.   

Jagtlæggere:  Britt Menne & Jakob Jensen.
Master: Britt Menne
Hjælpemaster: Tina Bach
Ræve: Ann Kristina og Jens Laursen (med høj hat)
 

Det var med stor spænding op til denne jagt at jeg holdt øje med vejrudsigten, da det havde regnet en del i den sidste stykke tid, men som de fleste gange vi skal på jagt i Jydsk var vejrguderne med os igen.

Der blev budt velkommen af Jakob som ikke lige er riddende i øjeblikket og han gjorde opmærksom på at bunden kunne være lidt glat så rid efter forholdende, og det må jeg sige at der blev gjort alle var gode til at holde afstand og det betyder jo at alle også fik gode spring.

Vi startede ud med en rigtig god og tilpas lang skridt og travetur så hestene kunne blive varmet godt op inden den første serie, der efter gik det med fint tempo og gode lange serier.

Med hensyn til springene var der virkelig gjort noget ud af det, både med væltede træer og A spring i skoven , ved de væltede træer måtte Calle dog lige ned og kigge på den flotte blomstrende lyng.

I den flotte natur oplevede vi også fire flotte kronhjorte som lige passerede vores vej, så alt i alt en rigtig flot tur.

En stor tak til Britt & Jakob samt hjælpere for endnu en god og indholdsrig jagt. 

Referent

Allan Heiselberg

Jagt nr 10 i Nørlund plantage 2. oktober 2010


Jagtlægger: Henriette Kristensen

Ræve: Pia Nygaard og Carina Frederiksen

Master: Kim Scheving Kristensen

Bagmaster: Jens Laursen
 

21 Deltagere - 22 kilometer - Ca 50 spring

Temperatur 9 grader og blæsende.
 

Jagten var henlagt til Nørlund Plantage.

Plantagearealerne veksler med hede, vådområder og en række små søer, området er ca. 500 ha fredet hedeområde, udlagt som vildtreservat.
 

Henriette - du er bare så sej!

På trods af dine fysiske skader, formår du alligevel at arrangere en jagt. Stærkt gået en rigtig jagtrytter.
 

Det var med nogle sommerfugle i maven, at jeg dukkede op, din datter havde ved sidste jagt tilrådet os at tage ekstra skiftetøj med, da der var flere dybe vandpassager.
 

Jagten startede med den obligatoriske parade, der blev budt velkommen, master orienterede om jagtens længde, de forskellige passager, praktiske ridemuligheder.
 

Henriette havde også et par praktiske bemærkninger angående jagten. Vi har både bakker, dale, grøfter og søer på trods af at vi bor i det flade Jylland. Hun var meget ked af ikke selv at kunne deltage, missundede os meget, men mente ikke det var særligt praktisk med en enarmet ræv.
 

Den fysiske del af jagten startede med en god gang skridtopvarmning, derefter en dejlig trav reprise, den første serie var nogle gode faste spring, opbygget af solide træstammer, ikke så høje, men gode opvarmningsspring.

Hestene var nu godt opvarmede, og snakken gik imellem rytterne. Ved næste serie blev tempoet skruet op, springene stod rigtig godt i fin indbyrdes afstand med masser af granfyld under springene, så hestene var flyvende.

Derefter kom serie på serie med gode faste spring samt de traditionelt opbyggede jagtspring, samt godt opbyggede spring over grøfter, spring i vand, med alt hvad der hører til en rigtig god jagt.
 

Efter pausen var der atte masser af dejlige serier, med fornuftigt opbyggede spring. Et super tempo, hvor hestene får lov til at bruge sig, og rytterne næsten tabte pusten, måske det var på sin plads med lidt konditionstræning af rytterne.
 

Den brede front blev redet til Ug, og nogle ryttere og heste blev nok lidt overraskede ved afslutningen over en lille grøft. De sidste vandspring voldte ikke de store problemer, de var dog en enkelt afsidning som dog var efter vandpassagen. Tilskuerne stod desværre så langt væk, at de ikke fik det fulde udbytte af afsidningen.
 

Jagthornene var noget tavse under denne jagt, da der mandlede kommunikation imellem ræve og hornblæsere, dog var det dejligt at høre Kirsten's hornn, når vi nærmede os nogle af de publikumsudvalgte serier.
 

Jagten sluttede med parade og navneopråb og efter vartningen var der fælles frokost i ridehallen.
 

Tak til Henriette for en formidabel jagt med masser af spring, godt tempo, op- og nedstigninger, skarpe sving og dybe landinger.

En jag til topkarakter.

 Et citat fra Hestebogen: "Tilliden mellem hest og rytter vokser efterhånden som der springes flere forhindringer, klares flere vanskelige situationer og med den rene glæde ved at galopere igennem et ofte meget smukt landskab, fornemmer man intens styrken og adrætheden hos et af naturens mest ædle dyr." 

Med håb om god bedring til Henriette, hermed mange tak for en rigtig dejlig jagtoplevelse.
 

Flemming Due.

 

Referat: Jagt nr. 11 Sønderskov rideskole d. 23. oktober 2010 

Jagtlægger: Jytte og Ulla Langswager.

Ræve: Jytte og Ulla Langswager.

Master: Allan Heiselberg.

B-repræsentant: Kirsten Slemming.

17 deltager - 20 km - ca. 35 spring.

Jagten var i området på rideskolen terrænbane og nærliggende skov.
 

Her fra det midtjyske startede vi ud tidlig morgen i øsende regnvejr, og tænkte ØV,, hvor er der langt, men jo tættere vi kom på Sønderskov, klarede vejret op, så da vi var klar til line op var der tørvejr. Synd for de jagtryttere der ikke trodsede vejret og tog den lange vej til Sønderjylland..
 

Allan Heiselberg debuterede som master, hvilket han gjorde fremragende.   Allan bød velkommen på traditionel vis, hvorefter søstrene Langswager tog over og fortalte lidt om ruten og springene. Rideskolen havde et følgefelt med.
 

Turen startede med en dejlig lang opvarmnings skridt efterfulgt af trav og galop, hvilket gjorde at hestene var varmet op og klar til første spring reprise, som var gode mindre spring udlagt i stammer på terrænbanen bag rideskolen. Derefter gik turen ud i skoven der trods den megen nedbør havde en fantastisk bund. Springene var lagt ud i de traditionelle stativer der skulle springes i enkelt kolonne, hvilket undrede os, da de fleste sagtens kunne springes tandem.

Rideskolens følgefelt havde lidt problemer med at følge trop, hvilket gjorde at vi havde en bette sammen stød og publikum flere gange måtte vente på dem, men efter pausen blev der rettet op på problemet.
 

Pausen blev holdt på en rasteplads, hvor vi alle fik forfriskninger og hestene en lille tiltrængt pause.

Da næsten alle var færdige med at tisse af, red feltet af sted uden at sikre sig at alle var klar og undertegnede sad tilbage i busken på rastepladsen og havde problemer med at få alt ride udstyr trukket på plads og op på en urolig hest. Heldigvis ventede min søde makker på os, vi tog den derefter i strakt galop efter feltet.
 

Efter pausen sprang vi nogle repriser i skoven, hvorefter vi sluttede af på rideskolen terræn bane, men en serie der både gik op og ned, igennem vand og spring på vand, der ikke var for voldsomt med hensyn til dybde og spring. Der var dog en lille smutter for den ene ræv, da hesten kunne se rideskolen satte den af sted i galop den gale vej hjem til stalddøren, efter lidt skældud og hoppen rundt, valgte hesten dog at følge rytters råd og ride efter feltet den rette vej.

Dog sluttede jagten lidt brat efter den sidste spring reprise, skridtede vi få hundrede meter, førend vi linede op til navne opråb, hvilket lige knap nok fik pulsen ned efter 2-3 timer i et friskt tempo.
 

Alt i alt en rigtig dejlig jagt, lagt ud i et skønt område med god adspredelse og variation i springene, selvom springene ikke var i fuld højde fik man en god oplevelse af samarbejde og samhørighed med hesten grundet terræn, tempo, spring og bundforhold.

Da vi alle havde vartet vores heste, hvilket der var god tid til, (der blev ikke sat tid på af master! ;-) samledes vi i rytterstuen til fælles spisning, hvor der kunne købes en dejlig ret "kylling i karry m/ris" for 50,-

Efter diverse taler og tilhørende hurra og trut, drog vi hjem til det midtjyske med endnu en dejlig dag i hyggeligt samvær med altid glade og gode jagtryttere..

 

Pia Nyegaard.

 

 

Jagt nr. 12 Hubetusjagten 13/11 2010  

Mon den 13er en heldig dato at holde Hubertusjagt på?

SÅDAN TÆNKTE VIST MANGE DA VI TOG HJEMMEFRA I SJASKREGN, men Sct. Hubertus var endnu engang med os, for da vi ankom til Bidstrup Gods skinnede solen og alle fik forventningens glæde over sig, det var bare ærgeligt at kun 28 ryttere fandt det værd at deltage.

De rødklædte ryttere linede op foran hovedbygningen, formand master bød velkommen og vort jagtorkester spillede jagtvelkomst hvorefter der blev orienteret om jagten til de fremmødte tilskuere og rytterne.
 
Ræve: Kirsten Slemming & Tine Bach
Master: Jens Lauersen
Bagmaster: John Sørensen & Hans Jacob Fænger
Master for tilskuere: Anker Nielsen
 
Der blev blæst jagt begyndt & feltet begav sig til den første serie som var en god opvarmningsserie. 
Ved vandgraven som alle forcerede uden stop, var tilskuerne samlet, for at se om der da ikke skulle blive lidt dramatik, men snydt - som tilskuerne ved Magasindamen også blev det i år - ingen blev våde.

Det blev en god jagt både for ryttere & tilskuere.

Ridtet om rævehalen blev vundet af Allan Heiselberg & Tine Bach fik den falske.

Allan fik overrakt det røde sejrsdækken skænket af Axel V. Christensen's legat til ridesportens fremme samt rævehale med sølvdup.

Tine fik jagtflasken, Skænket af vores tidligere formand, afdøde Claus Sebbelow.

Efter jagten var der navneopråb hvor alle meldte fuldført, så det har været et godt felt med kun 2 kvindelige afsidninger (der står jo kvinder bag alt).

Tilsidst var der gløgg og småkager til duften af brændt maling, men et hyggeligt træf.
 
Kl. 18.30 var der Hubertusfest på Hotel Randers med modtagelse af Hubertusvinderen i Globelinsalen og velkomstdrink.

Ved ankomst blev alle gæster forograferet af jagtfotograf Michael.

Formanden bød velkommen og udnævnte Erik Jensen til tostmaster.

Hubertusvinder Allan Heiselberg fik overrakt pokalen af sidste års vinder Birgit Nørgaard.

Kirsten Slemming holdt tale for hesten & Per Ejlersgaard holdt tale for damerne.

Aftenen sluttede med dans & natmad.
 
Endnu en dejlig Hubertusdag & aften var gået.
 
På alles vegne en stor TAK til bestyrelsen.
 
John Sørensen
(med venlig bistand fra Kirsten & Birgit)