Oprindelse.
Jagtridningen stammer fra England, den såkaldte parforcejagt. Her
lader man hundene støve en ræv op, og når den flygter, følger
hundene - og jagtfeltet - efter. Over stok og sten, pigtråd og
grøfter. Intet er fastlagt på forhånd, og det kan ende med, at
ræven fanges af hundene.
Jagt i Danmark.
I Danmark dyrker vi jagtridningen på en mere planlagt og
struktureret måde. En jagt i Danmark rides ikke efter vilde ræve,
men derimod ad en forud planlagt rute med opbyggede eller naturlige
forhindringer. Alle opbyggede forhindringer er placeret, så de
virker - og er - indbydende for hesten.
Rævene.
Den vilde ræv og hundene er afløst af to erfarne ryttere, de
såkaldte "ræve". De kender ruten og har naturligt nok en rævehale
fæstnet på skulderen. Det er dem, der viser vejen for feltet.
Master.
Et stykke efter rævene rider "Master". Master er øverste myndighed
i feltet og er normalt kendetegnet ved sin høje, stive Masterhat.
Da det er Master, der bestemmer tempoet, skal rævene hele tiden
holde øjenkontakt med ham, således at afstanden ikke bliver for
stor. Ingen rytter i feltet må under nogen omstændigheder overhale
Master.
Husk at følge
Masters instruktioner
Bagmaster.
Forud for hver jagt udpeger Master en Bagmaster, hvis opgave det er
at ride bagest og sørge for, at alle i feltet følger trop, ligesom
han skal være behjælpelig ved eventuelle uheld.
Bagmaster har myndighed til at anvise en rytter en anden plads i
feltet, såfremt denne har problemer med at passere
forhindringerne.
Før jagten.
Før start af hver jagt oprangeres alle deltagerne på parade.
Jagtlægger og Master orienterer om den forestående jagt, ca.
længde, antal forhindringer og andre relevante oplysninger. Paraden
afsluttes normalt med en lille opstrammer, og så er vi klar til
dagens jagt.
Husk at hilse
høfligt på officials og jagtkammerater
Jagtens forløb.
Når jagthornblæseren har blæst "jagt begyndt" og Master giver
signal, rider rævene frem, og kort efter følger Master og feltet
efter. Deltagerne finder hver deres plads i feltet, og enhver god
jagtrytter holder herefter denne plads. Når feltet nærmer sig en
serie forhindringer, blæses signal, og man bør da holde så megen
afstand til de foran ridende, at hesten kan se, hvad den skal
springe over, og man kan nå at stoppe op, hvis der sker refusering
eller uheld foran.
Afstanden skal dog heller ikke være for stor, for en del af
fornøjelsen ved jagtridning er netop at føle sig som en del af en
samlet enhed.
Hvis man som rytter føler, at man har besvær med at styre og holde
sin hest, bør man trække sig tilbage i feltet for ikke at være til
gene for sine kammerater.
Hvis man refuserer ved en forhindring, bør man omgående ride væk
fra forhindringen for at gøre plads for resten af feltet. Når der
igen er plads foran forhindringen, kan man gøre et nyt forsøg på at
få hesten til at springe over den.
Efter to stop på samme forhindring bør man ride udenom for ikke at
forsinke feltet unødigt.
Hvis hesten ofte har tendens til at refusere, bør man ride ned bag
i feltet, men hvis refuseringen blot er undtagelsesvis, bør man
hurtigst muligt genfinde sin plads i feltet.
Forhindringerne er ofte anlagt i serier på 5 - 8 spring, og det vil
være et ekstra jagtincitament, om man kan passere dem
to-og-to.
Bred front.
Under jagten vil der ofte være indlagt en passage over en stor
mark. Her kan Master give ordre om at ride galop over en bred
front, hvilket betyder, at hele feltet rider side om side i samme
tempo. Det er meget vigtigt, at den enkelte rytter afpasser sit
tempo efter rytterkammeraten på højre side, og så tæt på denne som
muligt (bøjle ved bøjle). Bred front rides altid i kort galop og på
en bred, lige linie.
Efter jagten.
Efter en forhåbentlig god og spændende jagt samles feltet atter ved
udgangspunktet til afslutningsparade og navneopråb.
Når Master råber ens navn op, svarer man "fuldført", hvis man har
passeret samtlige forhindringer og "deltaget", hvis det har været
nødvendigt at ride udenom een eller flere forhindringer.
Efter navneopråbet blæses ofte "jagt forbi" eller "rævens død".
Herunder tager herrerne ridehjelmen af, mens damerne hilser med
pisken lodret til ridehjelmen.
Husk at betale
indskud før jagten
Afslutning.
Når afslutningsparaden er færdig, er det tid for vanding og grundig
vartning af hesten. Når denne herefter er placeret i sin trailer
eller sat på stald, er det tid at indtage den medbragte frokost med
kaffe eller andre forfriskninger.
Under frokosten vil dagens Master normalt kommentere jagtlægningen
og udbringe en rytterhilsen til jagtlægger og til de lodsejere, som
vil være tilstede, og på hvis jorder jagten er foregået.
Hesten.
Det er i Jydsk Jagtrideklub ikke tilladt at deltage i en jagt, hvis
man rider på en hingst.
Deltagelse på hoppe i fol er ikke tilladt 2 måneder før og 1 måned
efter folingen.
Det er rytterens pligt og ansvar ikke at deltage i en jagt, før
hesten er trænet til at springe såvel faste som løse
forhindringer.
Påklædning.
Jagtuniformen består af rød jakke med gul krave, hvid skjorte med
hvid plastron eller slips og hvide ridebukser. Stiv hovedbeklædning
er obligatorisk.
